Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Historisk satsning: Ribe samler guider, vægtere og handel

IMG_0925-1024x768
Foto: Cecilie Winther

Guider og vægtere i Ribe fik fra årsskiftet en ny organisatorisk ramme.

Pr. 1. januar 2026 har Ribe Handel overtaget ansvaret for byens guider og vægtere, som i mange år har været blandt de mest synlige formidlere af fortællingen om Danmarks ældste by.

Overdragelsen skal skabe en tættere kobling mellem byens handelsliv, historien om Ribe og de oplevelser, der møder både borgere og besøgende i bymidten.

En del af byens samlede værtskab

Guiderne og vægterne har gennem årene spillet en central rolle i oplevelsen af Ribe og har været med til at formidle byens historie, stemning og særkende.

Med overgangen til Ribe Handel bliver de i endnu højere grad en integreret del af byens samlede værtskab.

Ifølge Ribe Handel giver den nye organisering bedre muligheder for at styrke samarbejdet mellem butikker, oplevelser og byens fortælling til gavn for både gæster og lokale.

Drift fra Sct. Nikolaj Gade

Den daglige drift vil fremover blive varetaget fra Sct. Nikolaj Gade 1, hvor Ribe Handel holder til sammen med Destination Vadehavskysten.

Guider og vægtere vil fortsat være synlige i bybilledet og udføre deres arbejde med samme faglighed og engagement som hidtil.

Overgangen handler primært om organisering og udvikling, og den proces forventes at strække sig over det meste af 2026.

Stor fælles investering

Der ligger en markant fælles investering bag beslutningen.

Ribe Handel og guiderne og vægterne arbejder sammen med Gammelt Præg, Esbjerg Kommune og Destination Vadehavskysten om at videreudvikle de guidede ture og vægtergangene med fokus på kvalitet, autenticitet og fælles værtskab.

Over de næste tre år investeres der samlet set mere end 625.000 kroner, dertil kommer mandetimer fra de involverede parter.

Investeringen skal bidrage til at skabe en mere bæredygtig forretning omkring produktet og styrke turismen i Ribe og omegn.

Ro efter en omtumlet periode

For guiderne og vægterne kommer løsningen efter en periode med flere organisatoriske skift.

De har tidligere været overdraget fra Destinationen til Museum Vest og er nu samlet under Ribe Handel.

Den nye konstruktion skal skabe stabilitet og langsigtede rammer for både guiderne, vægterne og det samlede værtskab i Ribe, mens arbejdet med udvikling og organisering fortsætter gennem 2026.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.