Nyhedsbrev

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Esbjerg.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Esbjerg.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Historiske skibe har ramt Esbjerg: Kom med ombord på et rigtigt piratskib

Af Cecilie Winther Christiansen
Nao Victoria. Foto: Cecilie Winther
Nao Victoria. Foto: Cecilie Winther

Nu kan du komme helt tæt på og få udlevet din Pirates of the Caribbean-drøm ved at komme ombord på to ægte skibe, der har været brugt af opdagelsesrejsende.

For første gang kommer skibene til Danmark, og så endda til Esbjerg. Indtil søndag d. 23. juni kan du gå ombord på de to historiske spanske skibe, der er lagt til nede ved havnen.

På Pascual Flores kan du også deltage i sejladser, der varer tre timer, langs Esbjergs kyst.

Historiske skibe har ramt Esbjerg: Kom med ombord på et rigtigt piratskib
Fra Kaptajnens kahyt, sættes kursen og i dag, har de alt digitalt, men det er gemt væk, imens de er lagt til i havn. Foto: Cecilie Winther

Nao Victoria var det første skib til at sejle jorden rundt

I dag åbnede de op for skibene, og vi fik en rundvisning på deres store skib Nao Victoria, der emmer af et ægte piratskib.

Man kan lige se for sig, at Jack Sparrow står oppe i udkigstårnet og råber og kaster sig ud over siden, imens sejlene bliver sat.

Dog var der ikke så meget action i dag, da vi var forbi, men man er ikke i tvivl om, at dette skib bærer på noget af en historie.

Lige nu er skibet i “museumstilstand”, så der står alle mulige gamle ting rundt omkring, der får en til at føle, at man er på et rigtigt sørøverskib.

Alt dette er selvfølgelig pakket væk, når skibet er ude på verdenshavene, og det må man sige, at det har været.

Nao Victoria var nemlig det første dokumenterede skib til at foretage den største maritime bedrift nogensinde, da det var på en jordomsejling, som begyndte og sluttede for fem hundrede år siden i den spanske havn Sevilla (1519-1522).

Skibet er et fantastisk eksempel på flot skibsbyggerarbejde i træ, lavet af fyr og eg, og det er konstrueret med en stringent historisk præcision. Det har sin helt egen unikke historie, som kun det selv kender.

Tænk, hvis man kunne nå at opleve alt det på et liv, som dette skib har gjort, med utallige jordomrejser, ejere og en masse kampe på det åbne hav. Sikke en historie.

Så sent som i 2004-2006 har Nao Victoria været på en jordomsejling, hvor det tilbagelagde intet mindre end 26.000 nautiske mil og lagde til i 17 lande.

Historiske skibe har ramt Esbjerg: Kom med ombord på et rigtigt piratskib
Peter, der er en del af besætningen på Nao Victoria, ved roret. Den lille runde foran på kassen er et kompas. Foto: Cecilie Winther

Meget enkelt pind sætter kursen for skibet

Vi talte med Peter fra Polen, der er en del af den nuværende besætning og har rejst med skibet de sidste tre måneder.

Skibet er lavet så enkelt som muligt, da man i sin tid selv skulle kunne fikse alt, hvis noget gik i stykker, når man var ude på verdenshavene.

Derfor kan man også se langt efter et “rigtigt” rundt ror, der styrer skibet. Skibet er nemlig kun udstyret med en pind, som går fra det øverste dæk og hele vejen ned under skibet.

For at skifte retning fik vi at vide, at man skulle være 3-4 personer om det, specielt hvis der er bølger. Peter kunne også fortælle, at når de sejlede, skulle der stå én hele tiden ved roret, for ellers ændrer skibet kurs.

Dog skal man også være varsom, da pinden slår fra side til side, når det rigtig går for sig. Mange har fået et lille “dask” af pinden på deres første sejladser, men man står kun forkert én gang, som Peter siger.

Historiske skibe har ramt Esbjerg: Kom med ombord på et rigtigt piratskib
Lucía Quintero har været en del af besætningen de sidste 10 måneder. Foto: Cecilie Winther

Urter var mere værd end guld

Lucía Quintero fra Spanien, der også er en del af besætningen, viste os, hvor de sover, imens de er afsted. Her har de en lille køje hver, men det er altså luksus i forhold til, hvordan besætningen sov førhen.

De sov nemlig ude på dækket, og det var i alt slags vejr. Der er ikke noget overdækning eller tag på dækket, så det var kun deres tæppe, de havde, hvis de overhovedet havde det.

Lige nu er besætningen på 11 personer, men vi fik også af vide, at der førhen har været op til 45 i besætningen.

Nede i deres soverum kan du også læse om skibets historie, og der kunne Lucía fortælle og vise en skål med nelliker. I dag tænker man nok ikke over, at krydderier kan være noget særligt.

Men i sin tid, da de opdagelsesrejsende var afsted, kunne Lucía fortælle, at nelliker var mere værd end guld, og det er derfor, at nelliker nu er at finde verden over. Nelliker hjalp også besætningen med at holde sig raske, men desværre var der også mange, som ikke vidste, hvilken effekt nelliker havde, så mange døde også.

Historiske skibe har ramt Esbjerg: Kom med ombord på et rigtigt piratskib
Her sover besætningen, og i den øverste køje er der billeder fra tidligere rejser. Foto: Cecilie Winther

Gå på opdagelse i en verdenshistorie

Hvis du synes, opdagelsesrejsende er spændende og gerne vil helt tæt på, så har skibene åbent fra klokken 10.00 til 20.00. Dog er det ene skib på sejlads én gang fredag og én gang lørdag.

Ellers kan man komme ned og kigge på skibene fra kajen, og hvis man gerne vil helt tæt på, kan man købe sig adgang.

Der er også en lille bod med lidt merchandise, hvis man vil have en del af historien med hjem.

Nao Victoria og Pascual Flores:

Hvor: Østre Dokkaj, 6700 Esbjerg

Hvornår: D. 19. – 23. juni 2024

Sejlads i Pascual Flores: Fredag d. 21. juni kl. 14.00-17.00 og lørdag d. 22. juni kl. 15.00-18.00
Priser: Voksne 335 kr. / Børn (5-10 år) 185 kr.

Priser for at komme ombord: Voksne 60 kr. / Børn 30 kr. (5-10 år) / Familie 150 kr. (2 voksne + op til 3 børn mellem 5-10 år) / Børn under 5 år ledsaget af en voksen er gratis. Det er også muligt at få et guidet besøg for skoler og foreninger.

Køb billetter: Her

Historiske skibe har ramt Esbjerg: Kom med ombord på et rigtigt piratskib
Esther fra Spanien sælger merchandise på kajen. Foto: Cecilie Winther
Historiske skibe har ramt Esbjerg: Kom med ombord på et rigtigt piratskib
Sejlet bruger de sjældent, men når det er ude, er det i ægte pirat-stil. Foto: Cecilie Winther
Historiske skibe har ramt Esbjerg: Kom med ombord på et rigtigt piratskib
Kaptajnens kahyt er det sted med mest luksus. Foto: Cecilie Winther
Historiske skibe har ramt Esbjerg: Kom med ombord på et rigtigt piratskib
De gamle ting er stillet frem, nu da skibet er i museumstilstand. Foto: Cecilie Winther
Historiske skibe har ramt Esbjerg: Kom med ombord på et rigtigt piratskib
De har også en lille redningsbåd, hvis uheldet skulle være ude. Foto: Cecilie Winther
Historiske skibe har ramt Esbjerg: Kom med ombord på et rigtigt piratskib
Roret eller “pinden” skibet bliver styret med. Foto: Cecilie Winther

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien