Nyhedsbrev

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Esbjerg.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Esbjerg.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Jesper Jensen har udtaget trup: Rutineret trio fra Team Esbjerg må undværes

Af Camilla Thorenfeldt
Foto: DanskHåndbold
Foto: DanskHåndbold

Når Danmark spiller deres første kamp 24. oktober ​mod Holland i Golden League i Norge, så bliver det uden Kathrine Heindahl, Mette Tranborg og Rikke Iversen som er ikke med efter samråd med spillerne selv og deres klubtrænere, skriver Dansk Håndbold på deres hjemmeside.

De danske håndboldkvinder har knap nået at lægge OL-bronzemedaljerne fra sig, før de igen er i gang med at forberede sig til nye udfordringer. Denne gang gælder det EM i Østrig, Schweiz og Ungarn, som afholdes i november og december.

“Vi vil gerne give os selv de bedste forudsætninger for at vinde EM i december. Derfor har vi valgt at give nogle af vores mest rutinerede spillere en pause, så de forhåbentlig kan være friskere tættere på slutrunden.

Det betyder også, at vi kommer til at se flere helt nye og spændende spillere an i form af Stine Eibye Jørgensen, Clara Bang, Olivia Simonsen, Laura Borg og Helena Kindberg, som dog fik landsholdsdebut i foråret,” siger Jesper Jensen.

Landstræner Jesper Jensen har netop udtaget en trup på 18 spillere samt to træningsspillere, der samles i København i uge 43 for at påbegynde deres forberedelser.

Efter et par træningsdage i Brøndby rejser holdet til Norge, hvor de skal deltage i Golden League-turneringen i Larvik. Her venter tre stærke modstandere: Holland, Tyskland og værtsnationen Norge.

Denne turnering bliver en vigtig del af opladningen til EM, hvor Danmark håber at bygge videre på den succes, de opnåede ved OL.

“De nye skal have minutter mod de bedste af de bedste. Nye konstellationer i forsvaret skal prøves af. Det bliver en voldsom start på landsholdet at møde tre så stærke nationer for de nye spillere, men vi tror på, at de kan hæve barren og være med på lige fod med vores øvrige spillere.

De tager som regel et skridt mere, når de kommer på landsholdet, så vi håber at kunne sende nogle spillere hjem, som er bedre end da de kom og har endnu mere mod på at give den gas i klubberne,” slutter Jesper Jensen.

Kampprogram for Golden League i Norge

24. oktober ​kl. 20.30 Danmark – Holland ​(vises på TV 2 Sport)
26. oktober​ kl. 18.15 Norge – Danmark​ (vises på TV 2 Sport)
27. oktober ​kl. 15:45 Tyskland – Danmark ​(vises på TV 2)

Holdet der er udtaget kan du se her

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien