Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Hos Ingeborg genåbner i dag: Pia og Johnnie er klar med klassisk dansk mad og hygge

IMG_8775-scaled
Foto: Camilla Thorenfeldt

Der bliver igen dækket borde, rykket lidt rundt på pynten og gjort klar i køkkenet hos Hos Ingeborg i Kongensgade.

Efter en periode med mørke vinduer vender livet nemlig tilbage til det velkendte spisested.

I dag mandag den 17. august klokken 11.30 slår Pia og Johnnie Frederiksen dørene op – og de glæder sig til at fylde restauranten med gæster, god gammeldags dansk mad og masser af værtskab.

Pia og Johnnie er klar til at slå dørene op til Hos Ingeborg igen – og de lægger fra land med en dagens ret, der nærmest er som et varmt kram på en tallerken.

Når dørene går op i dag, står der nemlig hakkebøf med bearnaise på menuen. Den slags klassiske, hjemmelavede mad, der mætter godt, dufter af hygge og får skuldrene til at sænke sig lidt.

Og én ting skal stå helt klart:

Hos Ingeborg skal stadig være Hos Ingeborg.

“Det her er ikke Spisestuen. Det her er Hos Ingeborg,” understreger parret.

Det skulle bare ikke stå tomt

Det var ellers ikke ligefrem planen, at Pia og Johnnie skulle bruge sommeren på at overtage endnu en restaurant.

Parret driver i forvejen Spisestuen i Danmarksgade, men før de overtog stedet, stod de i en årrække bag det populære Weis Stue i Ribe.

Og da muligheden for Hos Ingeborg pludselig opstod, gik tingene stærkt.

Meget stærkt.

På under en uge faldt det hele på plads.

Men jo mere de talte om stedet, desto mere naturligt føltes det. Den klassiske danske mad, den uhøjtidelige stemning og gæsterne passer nemlig godt til det, parret selv holder af.

“Vi kan godt lide stemningen og også de gæster, der kommer. Det er lidt nede på jorden, og der er ikke noget stjerne over det. Det betyder meget at have gæster, der kan tåle lidt gas. De kan give lidt gas, og det kan vi også, “fortæller de.

Men der var også noget andet, der trak.

Tanken om, at det velkendte sted i Kongensgade bare skulle stå tomt.

“Jeg tror bare, vi tænkte: Det skal bare ikke stå tomt. Det skal ikke være lukket. Det skal det bare ikke. Det er sådan en ikonisk restaurant. Den skal vi bare åbne op for. Og vi syntes jo, vi kendte konceptet så godt, at det kunne vi godt, ” fortæller parret.

Det kendte bliver ved med at være det kendte

Netop derfor skal stamgæsterne heller ikke frygte, at Hos Ingeborg pludselig bliver lavet om til noget helt andet.

De ved godt, hvorfor mange af de faste gæster kommer igen og igen.

Det er for hyggen. For dagens ret. For de velkendte priser. Og for den hjemmelavede, klassiske mad, hvor man ved, hvad man får.

Derfor bliver dagens ret ved med at være en fast del af stedet, priserne holdes på det niveau, gæsterne kender, og i køkkenet skal der fortsat laves god, hjemmelavet dansk mad.

Dagens ret bliver naturligvis også ved med at være en del af stedet.

“Det bliver helt, som det var. Menu og priser bliver også, som det hele tiden har været. Der er nogle ting, vi forbedrer lidt, og nogle ting, vi skifter lidt ud. Vi fortsætter med dagens middag, og så kommer der lidt nye platter på, ” fortæller de.

For selvom der nu står Pia og Johnnie bag, skal gæsterne stadig kunne træde ind ad døren og genkende Hos Ingeborg.

Ugens retter bliver lagt ud på Hos Ingeborgs Facebookside en uge ad gangen, så gæsterne kan planlægge deres besøg.

Og nogle af de helt faste traditioner bliver der ikke pillet ved.

Onsdag er der fortsat stegt flæsk, mens fredagen stadig byder på en god steg.

Hos Ingeborg genåbner i dag: Pia og Johnnie er klar med klassisk dansk mad og hygge
Pia har dækket de fineste borde, i den lille hygge restaurant. Foto: Camilla Thorenfeldt

To nye platter kommer på bordet

Selvom meget skal være, som det plejer, har Pia og Johnnie alligevel fundet plads til et par nyheder på menukortet.

Der kommer nemlig to nye platter.

De introducerer nemlig to klassiske platter, som ligger lige i forlængelse af det danske køkken, Hos Ingeborg er kendt for.

Den ene platte består af fiskefilet med rejer, dressing og asparges samt mørbradbøffer med bløde løg, champignoner og surt. Hertil serveres rugbrød.

Den anden platte byder på marineret sild med karrysalat og æg samt hakkebøf med bløde løg og rugbrød til.

“Det er nogle nye platter, vi laver. De har været rigtig populære hos os før hos Weis Stue i Ribe, og vi synes, de passer godt ind i konceptet her,” fortæller parret.

Samtidig vil de bruge deres eksisterende leverandøraftaler til at løfte kvaliteten enkelte steder.

“Vi har nogle gode aftaler på nogle gode produkter. Vi går meget op i, at de råvarer, vi køber, er i god kvalitet. Vi kan godt lide, at det er friske grøntsager og ikke pose- og frysegrøntsager. Sådan nogle ting laver vi om – men ellers ikke, “fortæller de.

Det handler altså ikke om at gøre maden finere eller mere avanceret.

Tværtimod.

Det skal fortsat være den gode, solide og genkendelige mad, som Hos Ingeborg er blevet kendt for.

Også ude i køkkenet vil der være et særdeles velkendt ansigt.

Kokken Peter fortsætter nemlig hos Hos Ingeborg.

Han har hidtil haft det overordnede ansvar i køkkenet, kender retterne og opskrifterne – og det betyder meget for Pia og Johnnie, at den del af stedet bliver ført videre.

“Peter fortsætter her. Det er jo ham, der har haft det overordnede ude i køkkenet, så han kender alle retterne og opskrifterne. Det er ham, der kommer til at stå for det, og det får vi et rigtig godt samarbejde om, “fortæller de.

Derudover er der kommet lidt flere folk til omkring ham, så holdet er klar, når gæsterne igen begynder at fylde stolene.

Også mad ud af huset fortsætter hos Hos Ingeborg, præcis som gæsterne kender det fra tidligere.

Det betyder, at man fortsat kan bestille klassiske retter med hjem, når der skal dækkes op til selskab, familiehygge eller bare en aften, hvor maden gerne må være nem.

Pia vil være ude blandt gæsterne

Og mens Peter holder styr på køkkenet, bliver Pia i høj grad den, gæsterne kommer til at møde ude i restauranten.

Hun er selv uddannet kok og kan sagtens hoppe i køkkenet, hvis der bliver brug for det.

Men det er ikke dér, hun helst vil være.

“Jeg er også kokkeuddannet, så jeg vil godt kunne gå i køkkenet og sådan noget. Det skal nok gå. Men jeg vil selvfølgelig helst være sammen med gæsterne, “fortæller hun.

For værtskabet er en stor del af det, Pia og Johnnie gerne vil bringe med sig.

Gæsterne skal føle, at der er tid til et smil, en snak og måske lidt kærligt drilleri over bordet.

Ikke noget stift. Ikke noget højtideligt.

Bare hyggeligt.

Et lille personligt præg

De seneste uger er gået med at gøre Hos Ingeborg klar.

Der er blevet flyttet lidt rundt, gjort rent, enkelte billeder er taget ned, og der er kommet lidt nyt på væggene.

Men nogen stor makeover bliver der ikke tale om.

“Vi har flyttet lidt rundt. Der var nogle billeder, som ikke rigtig passede ind, så vi har skiftet lidt ud og sat nogle platter på væggene. Men ellers skal der ikke ændres noget, “fortæller Pia.

Også på drikkevarekortet bliver der skiftet lidt ud i udvalget af øl og sodavand.

Her er tanken igen, at det skal passe til den hyggelige, lidt gammeldags stil.

På ølsiden kommer der blandt andet Fuglsang Black Bird og Fuglsang Pilsner, mens Høker Bajer fra Hancock kommer på flaske. Og også sodavandene får et mere nostalgisk præg, når Hancock og Frems sodavand, får plads i restauranten.

“Det er jo lidt en gammeldags sodavand, kan man sige, så det passer lidt bedre ind,” smiler Pia.

Hos Ingeborg genåbner i dag: Pia og Johnnie er klar med klassisk dansk mad og hygge
Pia og Johnnie står klar til at åbne i dag. Foto: Camilla Thorenfeldt

Som at komme hjem til mormor

For når Pia og Johnnie skal beskrive, hvad Hos Ingeborg skal være, behøver det faktisk ikke være særligt kompliceret.

Det skal være god mad.

God stemning.

Godt værtsskab.

Solide råvarer. Og et sted, hvor man føler sig velkommen.

“Det er god gammeldags mormormad og bare stemning. God stemning, godt værtskab og gode, solide råvarer i køkkenet. Det skal være lidt som at komme hjem til mormors stue og spise, “fortæller de.

Og nu glæder parret sig bare til, at stolene igen bliver trukket ud, tallerkenerne kommer på bordet, og snakken vender tilbage til lokalet i Kongensgade.

Så fra i dag, mandag den 17. august klokken 11.30, er Hos Ingeborg tilbage. Hakkebøf med bearnaise som dagens ret, duften af god hjemmelavet mad og masser af glæde i huset, det er næsten svært ikke at blive sulten.

Med nye kræfter bag og Pia i front skal Hos Ingeborg fortsat være et sted med god, solid dansk mad lavet fra bunden, masser af hygge og lidt ekstra kærlighed på menuen.

Hos Ingeborg har oprettet en ny Facebookside, hvor gæsterne blandt andet kan følge med i menuen og ugens dagens retter. En ny hjemmeside er også på vej.

Vil du bestille bord eller komme i kontakt med restauranten, kan du ringe på det nye telefonnummer 75 12 00 78 eller skrive på hosingeborg@outlook.dk.

Har du haft en reservation hos Hos Ingeborg fra før ejerskiftet, opfordres du til at kontakte restauranten og dobbelttjekke bookingen.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.