Nyhedsbrev

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Artikler med:

Nyeste artikler

Hvem har gjort en særlig indsats?: Snart skal Integrationsprisen uddeles

Af Niklas Grønborg
Foto: Esbjerg Kommune
Foto: Esbjerg Kommune

Hvert år er der personer, foreninger eller virksomheder, der gør en særlig indsats for at integrere flygtninge i Danmark.

Snart er det igen tid til, at de skal hyldes, når Esbjerg Kommunes Integrationspris skal uddeles. Det oplyser Esbjerg Kommune i en pressemeddelelse.

”Vi har modtaget mange flygtninge de seneste år, og der bliver arbejdet hårdt for at hjælpe med at integrere alle dem, der kommer til vores dejlige kommune. Derfor ved jeg også, at der bør være mange kandidater til Integrationsprisen 2024 og jeg håber at det vil afspejles i antallet af indstillinger,” siger Jakob Lykke, formand for Social og Arbejdsmarkedsudvalget i Esbjerg Kommune og dermed også Forum for Integration & Beskæftigelse, der uddeler Integrationsprisen i Esbjerg Kommune.

Udover prisen får vinderen også en check på 10.000 kroner.

Hvis du har en særlig person, forening, virksomhed eller andre i tankerne, så er det nu, du kan indstille dem til prisen.

Det kan du gøre via linket her.

Du kan indstille indtil 21. januar.

Vinderen af prisen offentliggøres til Integrationsprisuddelingen tirsdag 30. januar 2025 i Bydelshus Krydset på Stengårdsvej.

vigtig indsats

Hvert år er det Forum for Integration og Beskæftigelse, der uddeler Integrationsprisen i Esbjerg Kommune.

Forum for Integration og Beskæftigelse består af medlemmer fra byrådet, Esbjerg Erhvervsudvikling, Jobcenter Esbjerg samt etniske- og frivillige foreninger.

Formålet med Forum for Integration og Beskæftigelse er, at de skal medvirke til, at Esbjerg Kommune har en effektiv og sammenhængende indsats for, at flygtninge og indvandrere samt familiesammenførte i kommunen bliver en aktiv del af arbejdsmarkedet.

I 2023 var det Rema 1000 i Stormgade og Café Gallardo, som begge vandt Integrationsprisen.

Rema 1000 i Stormgade fik prisen for deres store arbejde med at ansætte unge fra Østerby-området, mens Café Gallardo fik prisen for deres indsats for medarbejdere med sproglige udfordringer. 

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien