Hvordan når Esbjerg CO2-målene?: Mere cykel, mindre bil

Skrevet den 9. august 2024 kl 14:11 Af Niklas Grønborg

Esbjerg Kommune har en vision. I 2030 skal kommunen være CO2-neutral.

I dag står transportsektoren for den tredjestørste udledning med cirka 16 procent. Derfor har kommunen udarbejdet et forslag til en trafik- og mobilitetsplan, der skal gøre transporten i Esbjerg Kommune mere grøn.

Forslaget til planen er udarbejdet af forvaltningen på baggrund af workshops med politikere, lokalråd og andre interessegrupper. På torsdag skal forslaget behandles i Plan- og Byudviklingsudvalget og indstilles til godkendelse som forslag i byrådet 2. september. Efter politisk behandling kommer forslaget i høring i otte uger.

Af mobilitetsplanen fremgår det, at kommunen har fire målsætninger. Den første er, at cyklen skal være det primære transportmiddel på korte og mellemkorte ture, og den anden er, at togtrafikken skal være den kollektive trafiks rygrad. Tredje punkt er, at biltrafikken skal være bæredygtig og fylde mindre i dagligdagen og bybilledet, og endelig skal erhvervstrafikken være bæredygtig og effektiv.

For at nå disse må har kommunen fremlagt fire greb, som kan tages i brug.

Fremme bæredygtig mobilitetsadfærd

Første greb er, at biltrafikken skal være bæredygtig og fylde mindre i bybilledet og i dagligdagen generelt. I den forbindelse skal cyklen være det primære transportmiddel på korte og mellemlange ruter.

Korte ruter skal forstås som ruter op til fem kilometer, og mellemlange ruter er en tur på fem til 10 kilometer.

“Vi vil gerne have at flere tager cyklen på de korte ture på under fem kilometer. Der er et stort potentiale, vi kan arbejde med for eksempel med nudging, kampagner eller flere cykelstier”, siger Morten Andersson, som er chef for Natur & Byrum i Esbjerg Kommune.

Hvilke konkrete tiltag, der skal få folk på cyklen, fremgår ikke af planen. Dog står der, at der skal anvendes både pisk og gulerod, hvor det bliver mere attraktivt at tage cyklen og mindre attraktivt at tage bilen.

I den forbindelse kan nedlæggelse af p-pladser komme i spil for at gøre mere plads til de lette trafikanter. Men der vil stadig være p-pladser. De vil i stedet være samlet for eksempel i et parkeringshus.

Prioritere lette trafikanter i bymidter

Det andet greb i mobilitetsplanen er at prioritere de lette trafikanter som gående og cyklister.

Derfor skal det sikres, at der er tilstrækkelige og sikre gang- og cykelstier, der forbinder vigtige destinationer i bymidten. Det skal gøre det mere attraktivt og sikkert at gå eller cykle rundt i byen.

Desuden er det vigtigt, at den kollektive bustrafik kan tilbyde effektiv og direkte transport til og rundt i de områder, hvor det kan blive vanskeligt at færdes i bil.

Sikre attraktiv mobilitet mellem land og by

I det tredje greb i mobilitetsplanen fremgår det, at der skal være gode forbindelser mellem land og by. Her nævnes togtrafikken som værende central.

I dag bor en stor del af borgerne i Esbjerg Kommune tæt på en togstation, og derfor skal stationer og trinbræt fungere som attraktive knudepunkter for skift mellem transportmidler. Samtidig skal busnetværket tilpasses og fungere som tilbringertransport til jernbanen.

“Mere end 92 procent af kommunens indbyggere har mindre end fem kilometer til en togstation. Så det giver god mening at arbejde med jernbanen som rygrad, fordi den allerede dækker mange mennesker”, siger Morten Andersson.

Endelig skal for eksempel delebiler og samkørselsordninger gøres mere attraktive.

Fremme bæredygtig erhvervstrafik

Det sidste greb i mobilitetsplanen er at gøre erhvervskørsel mere bæredygtig for eksempel i forhold til lastbiler. Der nævnes en udvidelse af modulvogntogsvejnettet til den nordlige del af Kjersingområdet, og at Esbjerg Kommune så hurtigt som muligt bliver koblet på vejnettet for EMS 2-vogntog. Det er modulvogntog med to sættevogne op til 34 meter.

Samtidig er den daglige transport af varer til og fra byen også en del af planen. Her nævnes det, at transporten kan ske for eksempel ved at tilpasse tidspunkter for varelevering til tidspunkter, hvor leveringen kan foregå mest effektivt.

Endelig skal det være attraktivt at bruge bæredygtige transportmidler. Det kan for eksempel være at sikre tilstrækkeligt med pladser til opladning af lastbiler, og at der kan lades hurtigt.