Nyhedsbrev

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Esbjerg.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Esbjerg.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Hvordan taler man om demens og ældres seksualitet?: Film hjælper med de svære samtaler

Af Niklas Grønborg
Foto: Jacob Krogsøe
Foto: Jacob Krogsøe

For de fleste kan det være svært at tale om tunge og tabubelagte emner som for eksempel demens og aktiv dødshjælp. Det gælder også den ældre generation, men i Esbjerg har et projekt gjort samtalen lettere.

Konceptet hedder Seniorernes Biografklub Esbjerg og er et samarbejde mellem Nordisk Film Biografer, Esbjerg Kommunes Biblioteker, Træfpunkt Sædding og Ældresagen Esbjerg.

Seks gange om året udvælges en film, som vises i biografen for de ældre. Efterfølgende får deltagerne lidt at spise, og så er der en samtalesalon i salen, hvor der tales om nogle af filmens temaer.

Det er Bibliotekar Jacob Krogsøe, der er bibliotekets tovholder på projektet, og det er ham og projektgruppen, der vælger filmen, der skal vises. Han er også cand. mag i Filmvidenskab og har stor passion for film.

“Det skal være en film med noget på hjertet, og som kan sætte rammen for en god samtale efterfølgende”, siger Jacob Krogsøe.

Den første film, de så, var var The Father, hvor temaet var demens. Efterfølgende har de set forskellige film, hvor temaerne blandt andet har været aktiv dødshjælp og ældres seksualliv.

“For eksempel i forhold til demens er det et tema mange ældre har inde på livet. Og det er en særlig oplevelse at mærke, når boblen brister, og de deler store og små tanker, og vi får en samtale, der ellers kunne være svær at have”, siger Jacob Krogsøe.

Udover film og en god samtale er der også altid en gæst til arrangementet. Da de så en af filmene om Afdeling Q havde de for eksempel besøg af tidligere politifolk. Ved nogle film har deltagerne også fået en videohilsen blandt andet fra Jussi Adler Olsen, der er manden bag Afdeling Q-serien.

Ifølge Jacob Krogsøe danner filmen ramme om en samtale. For ham er det interessant at være en del af nogle samtaler, hvor der bliver talt om nogle temaer, som kan være svære at tale om i dagligdagen.

“Vi har tidligere set The Zone of Intereset, der handler om 2. Verdenskrig og holocaust. Det er en stor berigelse at høre tanker og refleksioner fra folk, der har haft krigen tættere inde på livet”, siger Jacob Krogsøe.

Seniorernes Biografklub Esbjerg ser tre film i foråret og tre film i efteråret. Jacob Krogsøe vælger film, så der hvert halvår er en klassisk film med flere år på bagen, en film, der er et par år gammel, og en ny aktuel biograffilm.

Begejstring blandt de ældre

Konceptet har kørt cirka to år. En af dem, der har været med fra begyndelsen er 79-årige Alik Weintraube.

“Det er et eminent arrangement. Jeg har kun misset en gang, og det er altid en stor fornøjelse at komme”, siger Alik Weintraube.

Han roser generelt filmvalgene, og så fremhæver han især samtalesalonen efter filmen.

I den forbindelse kan han godt genkende, at temaerne for samtalerne kan være svære at tale om i det daglige, og derfor er det rart, at filmene kan være med til at sætte snakken igang om emner, der til tider kan være svære at tale om.

Han nævner blandt andet et emne som ældres seksualliv, som er et tema, der kan være svært at drøfte i andre sammenhænge. Men når de har set en film om emnet, er det ofte lettere at tage samtalen bagefter.

“Det er tit tabubelagte emner, som mange har berøringsangst med i det daglige. Men når først, der er slået hul på samtalen, så er det ofte en dynamisk og interessant samtale”, siger Alik Weintraube og fortsætter:

“Alle kan komme til orde, og det er et særligt rum, hvor alle kan dele deres tanker.

Næste film er 8. oktober, hvor de viser filmen “Resten af livet”.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien