Hvordan var Danmark efter krigen?: Tirpitz gør historien levende for hele familien

Kan efterspillet af 2. verdenskrig formidles i børnehøjde?

Det forsøger Tirpitz med deres nye særudstilling Efter Krigen.

Selvom temaet er dystert, er udstillingen både for små og store, hvor alle kan få noget ud af den.

Noget særligt ved Efter Krigen er det indlagte børnespor. Her bliver børn udstyret med et opgavehæfte og en lydafspiller, og så er man ellers klar til at gå på opdagelse i den spændende udstilling.

“Fra begyndelsen havde vi ikke tænkt, at det skulle være en udstilling for børn, men vi ønskede heller ikke at udelukke dem. Derfor opfandt vi børnesporet, hvor vi sideløbende forsøger at formidle emnerne på en måde, som børn både finder sjov og spændende,” siger Jane Møller, der er projektmedarbejder ved Vardemuseerne og en af personerne bag udstillingen.

Undervejs er der fire opgaver, der skal løses. Der er hints og ledetråde, og sammen med familien kan man forsøge at finde de rigtige svar og stemple dem undervejs.

Hvis opgaverne løses korrekt, kan man til sidst knække en hemmelig kode.

“Det er mest for de lidt større børn. Man skal tænke lidt for at løse opgaverne, men hvis man er afsted som familie, kan alle være med,” siger Jane Møller.

Opgaverne kan løses på dansk, engelsk og tysk.

En vigtig del af historien

Mens børnene vrider hjernen for at løse opgaverne, er der spændende historier og fortællinger for de voksne at dykke ned i. Samtidig lægges der op til moralske og filosofiske samtaler, som de besøgende kan have med hinanden.

For hvem fortjente egentlig at blive dømt som landsforræder?

Udstillingen er bygget op i to afdelinger. Man følger historien kronologisk fra 1945 og frem, møder tre danskere, der alle på forskellig vis var forbundet til den tyske besættelsesmagt.

Karaktererne er fiktive, men baseret på research og virkelige beretninger. Samtidig besøger man autentiske scener, som en byggeplads, et tysk kontor og et besøg hos en modstandsmand.

“Vi har for eksempel Knud Jensen. Han er en ganske almindelig arbejder, der tjener penge på at bygge bunkere for tyskerne. Hans argument er, at han har kone og børn, som han skal forsørge. Hvis han siger nej til arbejdet, risikerer han at miste sin understøttelse eller blive sendt til Tyskland,” fortæller Jane Møller.

De besøgende skal undervejs selv tage stilling til, om en person som Knud Jensen er landsforræder.

“Det er nemt at dømme 80 år senere og sige, at man aldrig ville have gjort sådan noget. Men ikke alle kender til de vilkår og dilemmaer, folk stod overfor. Det er blandt andet den diskussion, vi gerne vil starte med udstillingen,” forklarer Jane Møller.

Efter de personlige fortællinger fortsætter udstillingen med befrielsen og tiden derefter. For selvom Danmark igen var frit, forsvandt problemerne ikke med tyskerne.

Hvordan skulle de livsfarlige miner langs Vestkysten håndteres? Og hvad gjorde Danmark med de mange flygtninge fra krigshærgede områder?

“Selvom krigen var slut, var der rationering helt frem til 1953. Vi forsøger også at formidle den ressourceknaphed, der var, og de dilemmaer, det medførte. For eksempel: Hvis man intet havde, kunne man så spise af et stel med hagekors?” spørger Jane Møller.

Udstillingen giver også indblik i retsopgøret, hvor mange danskere blev dømt for landsforræderi.

Hvornår er krigen egentlig slut?

Udstillingen gør brug af lyd, video, billeder og autentiske genstande for at fortælle historien.

Udstillingen er designet af designfirma Yoke, og kulisserne er bygget op af genbrugsmaterialer.

Læs også: Dansk Esbjerg: Her klæder de hele familien på fra baby til 8XL

I år er det 80 år siden, at 2. verdenskrig sluttede i Danmark. Det betyder også, at der i dag er meget få tilbage, som selv kan fortælle om livet under besættelsen.

“Vi vil gerne lære af historien og sikre, at den ikke gentager sig. Derfor er det vigtigt at formidle udstillinger som denne, der ikke kun fokuserer på selve krigen. Krigen er selvfølgelig både spændende og vigtig, men tiden efter er mindst lige så væsentlig,” siger Jane Møller.

Krigen satte dybe spor i mange danskere, som blev påvirket i årevis. Ifølge Jane Møller led mange modstandsfolk efterfølgende af traumer fra krigen.

“Mange var faktisk så traumatiserede, at de gav det videre til deres egne børn. Derfor stiller vi også spørgsmålet: Hvornår er krigen egentlig slut?” siger Jane Møller.

I Tirpitz håber Jane Møller og hendes kollegaer, at udstillingen vækker nysgerrighed og giver lyst til at undersøge, hvad efterkrigstiden betød for Danmark.

“Der er stadig synlige spor af krigen i dag for eksempel bunkerne langs kysten. Vi vil gerne have, at folk overvejer, om disse spor bør fjernes, eller om de skal bevares som en påmindelse om historien,” siger Jane Møller.

Derfor bliver de besøgende som det sidste også bedt om at tage stilling til, om bunkerne skal bevares.

Efter Krigen kan opleves i Tirpitz frem til oktober næste år, og der er gratis adgang for børn til udstillingen. Derudover kan du også se museets faste udstillinger.

Du kan læse mere om Tirpitz her.