Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

I aften afgøres X Factor: Her er Leslies vinderchancer

Leslie--1024x683
Foto: Lasse Lagoni

Fredag efter fredag har danskere siddet klistret til skærmet for at følge dramatikken i X Factor på TV2.

For folk i Esbjerg har årets udgave af X Factor været ekstra nervepirrende, da esbjergenseren Leslie Nguyen er blandt årets deltagere.

Som ugerne er skredet frem er flere og flere deltagere blevet siet fra.

I aften er der finale i X Factor, og der er kun tre deltagere tilbage i konkurrence. Det hele afgøres Jyske Bank Arena i Odense foran 5000 tilskuere.

En af dem er netop Leslie fra Esbjerg.

Fra seernes første møde med Leslie til audition har hun vist, at hun i den grad er personificeringen af X Factor. Stille og ydmyg stillede hun sig foran dommerne med sin guitar og tryllebandt dem med sin sangstemme.

Med sit ydmyge ærlige og inderlige facon har hun fra første liveshow været den deltager, som bookmakerne har haft mest fidus til som årets vinder.

Her på finaledagen er Leslie storfavorit til at løbe med den samlede sejr.

I skrivende stund får man pengene 1,45 gange igen hos Danske Spill

De øvrige finalister er solisten Svend og gruppen 9000 Håb. Danske Spil giver pengene 4,75 gange igen, hvis man vælger at spille på enten Svend eller 9000 Håb som vinder af X Factor.

Favorit fra start

Leslie har ifølge Danske Spil været storfavorit gennem hele sæsonen.

”I vores optik er Leslie med længder den bedste af de tre tilbageværende artister, og al logik siger, at det simpelthen bør være hende, der vinder det hele i aften. Og så vil hun i givet fald være historiens mest fortjente vinder af X Factor,” siger oddssætter hos Danske Spil, Mathias Reimer Larsen i en pressemeddelelse.

Dog har han en lille tilføjelse.

”Leslie er nærmest urørlig, meeeeen…”

Han mener nemlig ikke, at resultatet ligefrem står mejslet i sten, og måske er der alligevel noget at komme efter for de andre deltagere.

”Vinderen af finalen i X Factor skal findes udelukkende på baggrund af seernes stemmer, og der har vi hos Danske Spil jo nogle interessante data, vi kan kigge på: På Oddset kan danskerne ’stemme’ på, hvem de tror vil vinde. Selv om Leslie også her løber med de fleste ’stemmer’, så er der faktisk ikke så meget længere mellem de tre deltagere, end at de sagtens kan bytte plads, hvis de leverer en rigtig god – eller en rigtig dårlig – præstation i finalen,” fortæller Mathias Reimer Larsen.

Hos Danske Spil har 28 procent af deres kunder gættet på Leslie som vinder. 23 procent gætter på 9000 Håb og 22 procent gætter på Svend.

Det skal hun synge

Fredag formiddag har TV2 afsløret, hvad deltagerne skal synge i finalen.

Du kan glæde dig til at høre Leslie synge Fast Car af Tracy Chapman.

“Sangen handler om drømmen om et bedre liv, om modet til at bryde ud af det velkendte og tage chancen – uanset hvor den fører hen,” siger Leslie til TV2.

Derudover skal hun optræde sammen med Aphaca, og sammen vil de fremføre numrene Et sted hvor vi de første og Smelter under månen

Finalen kan ses på TV2 fra klokken 20.00.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.