Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

I hovedet på en gal mand: Nu kan du se en af årets helt store film i Esbjerg

Joker2-scaled

Kalenderen siger oktober, og vi er officielt i årets uhyggeligste måned med halloween og skræmende pynt på gader og i private hjem.

Og hvad er mere passende end at gå i biografen og se en film om en af historiens mest uhyggelige og frygtindgydende figurer.

I dag er der nemlig premiere på en af årets mest hypede film nemlig Joker: FOLIE À DEUX.

Tirsdag var der forpremiere på filmen i Nordisk Film Biografer i Esbjerg. I rigtig Joker-stil var der pyntet med balloner, og Stalden serverede grøn sodavand med limoncello.

Med en farverig drink i hånden kunne gæsterne sætte sig til rette i de bløde biografsæder og nyde et indblik i sindet på en mand, der er bindegal.

Ubehagelig nervepirende

Joker er en velkendt skurk fra Batman-universet, hvor han i årtier har skabt skræk og rædsel i Gotham City.

Store skuespillere som Jack Nicholson, Jared Leto og Cesar Romero har portrætteret den uhyggelige klovn, og hvem glemmer ikke Heath Ledgers ikoniske præstation i The Dark Night.

I hovedet på en gal mand: Nu kan du se en af årets helt store film i Esbjerg
Der blev serveret drinks i bedste Joker-stil til forpremieren. Foto: Niklas Grønborg

Igen er det Joaquin Phoenix, der spiller rollen som Joker, ligesom han gjorde i filmen af samme navn fra 2019. En film han vandt en Oscar for bedste mandlige hovedrolle.

I modsætning til Joker i de utallige Batman-film er Joker: FOLIE À DEUX ikke nær så actionpacked. Til gengæld er hovedpersonen igen Joker selv, eller Arthur Fleck, som er hans fødenavn.

De to film er i virkeligheden et indblik i hovedet på en gal mand med vrangforestillinger, og som mentalt vralter rund mellem lavt selvværd og storhedsvanvid.

Filmen er en efterfølger til filmen fra 2019 og følger Arthur Fleck i fængslet. Gennem hele filmen sidder man som publikum med en knugende fornemmelse i maven og venter på, at vandvidet får frit spil.

Især scenen, hvor er Arthur Fleck står i fængselsgården i silende regnvejr grædende og ikke kan stoppe med at grine, er gennemført ubehagelig og smertelig på en og samme tid.

Lady Gaga indtager scenen

I modsætning til den første Joker er Arthur Fleck ikke alene om vandvidet i opfølgeren. Som et frisk sidekick er Lady Gaga Jokers wingwoman i rollen som Harley Quinn.

Hun matcher Arthur Fleck i at være crazy. Samtidig giver det Arthur Fleck en ny dybde som karakter, hvor hans sårbarhed bliver endnu mere tydelig i mødet med sit kvindelige modstykke.

Sammenspillet mellem Joaquin Phoenix og Lady Gaga er eminent, og det er vidunderligt at se de to bindegale mennesker danse en smuk vals, mens hele verden omkring dem står i flammer.

Joker: FOLIE À DEUX har premiere onsdag og kan ses i Nordisk Film Biografer i Esbjerg.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.