Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Idrætslivet står stærkt: Så mange medlemmer er kommet til i Esbjerg

56ce564d-ce9b-4b74-9120-d7a6fe5babad-w_576_h_2000
Foto: DGI

Idrætsforeningerne står stærkt i Esbjerg Kommune.

Nye tal fra DGI og DIF viser, at medlemstallet i de danske idrætsforeninger for fjerde år i træk sætter rekord.

På landsplan er der nu 2.525.038 medlemmer, og det er en stigning på 40.821 i forhold til året før. Det er første gang, medlemstallet runder 2,5 millioner.

I Esbjerg Kommune er udviklingen mere stabil, men pilen peger også her opad.

Fra 2024 til 2025 er der kommet 190 flere medlemmer til i kommunen, så der nu samlet er 49.712 medlemmer fordelt på 208 idrætsforeninger under DGI og DIF.

Formand for DGI Sydvest, Henning Kristensen, glæder sig over, at foreningslivet holder niveauet.

“Det flotte medlemstal her i Esbjerg er først og fremmest en kæmpe hyldest til de frivillige ude i de lokale foreninger. Det er deres store indsats, der gør, at der findes stærke fællesskaber og et frirum med masser af bevægelse. I en urolig tid viser foreningslivet en imponerende robusthed og evne til at skabe sammenhængskraft i både de små og store lokalsamfund,” siger han.

Også hos DIF peger man på de frivilliges betydning for rekorden.

“Det er fantastisk, at endnu flere valgte foreningsidrætten til i 2025. I idrætsforeningerne mødes børn, unge og voksne i stærke fællesskaber, hvor der både er plads til motion, hygge, ambitioner og nye venskaber. Den nye medlemsrekord er et resultat af de mange frivilliges indsats, og de skal alle have en kæmpe tak for indsatsen,” siger DIF’s formand, Hans Natorp.

Tallene for DGI og DIF er renset for dobbeltregistreringer og dækker kalenderåret 2025. Medlemmerne tælles kun med, hvis de har været med i mindst tre måneder i løbet af året.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.