Nyhedsbrev

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Esbjerg.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Esbjerg.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

IKEA med stor nyhed: Nu har du mulighed for at købe over 300 varer i Esbjerg

Af Mads Grinderslev
Planning Studio i Esbjerg. Foto: Alex Tran
Planning Studio i Esbjerg. Foto: Alex Tran

Elsker du at shoppe i IKEA, kommer her en nyhed, der lige er dig.

Nu kan du i Esbjerg købe over 300 varer, der kan puttes ned i den blå Ikea-pose. Der vil være alt fra stearinlys, servietter og sengetøj til køkkenudstyr og billedrammer. Og altså meget mere.

Den svenske kæde har således valgt, at IKEA-glade esbjergensere ikke kun skal kunne få inspiration og rådgivning i dens Planning Studio på Østre Gjesingvej, som det var tilfældet i starten – de skal også kunne købe en masse til hjemmet.

IKEA i Esbjerg har løbende fået varerne hjem – det sidste læs kom i slutningen af sidste uge, fortæller Andreas Møller, der er chef for Planning Studio i Esbjerg.

“Vi har sådan set bare lyttet til de kunder, vi har haft i butikken”, fortæller Andreas Møller, der har oplevet, at kunder efterspørger varer, de kan tage med hjem med det samme.

Inddelt i kategorier

“Vi har haft rigtig mange gode oplevelser med kunderådgivning, så det er egentlig bare for at bygge oven på det, fortæller han.

IKEA har valgt at inddele tag-selv-produkterne i tre kategorier: Køkken, soveværelse og dagligstue. Man har fjernet nogle af de eksisterende udstillinger for at få plads til de nye varer, og på den måde er ændringerne holdt inden for de eksisterende kvadratmeter.

IKEA med stor nyhed: Nu har du mulighed for at købe over 300 varer i Esbjerg
Andreas Møller er chef for Planning Studio i Esbjerg. Foto: Alex Tran

“Der er varer på hylderne nu, og jeg forventer, der kommer flere alt efter, hvad kunderne efterspørger, fortæller Andreas Møller, der også regner med løbende at skifte ud i butikkens sortiment – blandt andet ud fra kundernes input.

Med sommeren kun få dage væk, kan kunderne i Esbjerg i øvrigt se nogle af IKEAs mest populære havemøbler udstillet ved indgangen – de kan bestilles hjem. 

Afhentningsservice udvides

IKEA giver ikke kun esbjergenserne mulighed for at shoppe over 300 produkter. Kæden gør det også mere fleksibelt at hente varer, der er bestilt online eller i butikken.

Leveringskapaciteten er øget, så der er mulighed for at afhente varer ved Planning Studio mandag til lørdag. Da butikken åbnede i 2022 var servicen kun tilgængelig tre dage om ugen.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien