Indbrudstyv stak af: Politiet beder om hjælp
I løbet af sommeren har der været flere indbrud i Esbjerg og omegn. Natten til onsdag blev endnu en ejendom på Skorpionens Kvarter i Sønderris udsat for indbrud, men gerningsmanden nåede aldrig ind. Det fortæller Morten Alslev, der er politikommissær ved Syd- og Sønderjyllands Politi.
Lige før klokken 01.00 blev en kvinde i huset vækket af, at en mand blev set på hendes overvågningsudstyr. Hun gik ud til hoveddøren, hvor en fremmed mand stod, og han stak af, da han så kvinden.
Manden var iklædt elefanthue, lys jakke og regnbukser. I hans højre hånd havde han en skruetrækker.
Politiet blev tilkaldt, og de ledte i området efter manden, men uden held. Til gengæld fandt de ikke langt derfra en skruetrækker, som kan være gerningsmandens. Politiet er ved at undersøge for tekniske spor.
“Hvis folk i området har overvågningsudstyr, må de meget gerne se det igennem i tidsrummet omkring klokken natten til torsdag”, siger Morten Alslev.
Hvis man har set noget, skal mand kontakte politiet på 114.
Politiet har fået en anmeldelse om endnu et indbrud i Sønderris. Her er det en adresse på Jupitervænget, hvor gerningsmanden er kommet ind ved at afliste en rude med en skruetrækker.
Det er sket i tidsrummet mellem mandag aften og tirsdag aften. Politiet har ikke overblik over, hvad der er stjålet.
Morten Alslev fortæller, at folk i området kan opleve øget tilstedeværelse af politi, fordi de gerne vil fange gerningsmanden, men folk skal ikke være utrygge.