Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Internationale musikere rykker ind i Esbjerg: Her er grunden

Pressefoto_Nordtrad-2025-1024x683
Foto: Nordtrad

Esbjerg bliver i slutningen af april centrum for folkemusik fra hele Norden og Baltikum, når omkring 130 studerende og undervisere samles til en helt særlig konference og musikfestival.

Nordtrad 2025 byder på fem dage med koncerter, workshops, inspiration og internationale møder – alt sammen med folkemusikken i centrum.

Internationalt møde med dybe rødder

Fra d. 22. til 26. april bliver Syddansk Musikkonservatorium på Kirkegade omdrejningspunkt for Nordtrad 2025.

Her deltager cirka 100 studerende og 30 undervisere fra konservatorier i Norden og Baltikum i det årlige møde, der fejrer folkemusikkens mange traditioner og giver plads til nye udtryk og samarbejder.

”Vi ser frem til at samle så mange folkemusikere i Esbjerg og styrke de internationale bånd mellem studerende og undervisere i Norden og Baltikum. Nordtrad er en helt særlig mulighed for at dele traditioner, skabe nyt og lade folkemusikken blomstre i nye sammenhænge. Vi glæder os til at vise vores uddannelsesmiljø og den danske folkemusik frem til vores fagfæller,” siger studieleder ved SDMK, Mads Kjær Jensen.

Fanømusik og dansk kulturarv i centrum

Programmet byder både på foredrag, koncerter og workshops – og en særlig udflugt til Fanø, hvor deltagerne besøger Sønderho og møder et unikt levende folkemusikmiljø, der er en vigtig del af den danske kulturarv.

Fanømusikken, med dens karakteristiske lyd og historiske rødder, får en fremtrædende plads i årets Nordtrad-program.

Blandt oplægsholderne er den internationalt anerkendte danske folkemusiker Harald Haugaard og forsker Stine Lindahl Jacobsen, der deler viden om musik og sundhed baseret på forskning ved Aalborg Universitet.

Et særligt fællesskab

For de studerende bliver det en uge med intens fordybelse, nye venskaber og kreativ udfoldelse.

”Det er en meget intens oplevelse, når så mange musikalske traditioner og udtryksformer samles under fælles tag i en uge. Jeg glæder mig til at vise det frem, som Danmark står for. Både musiktraditionen – f.eks. Fanømusikken – men også bare vores omgangsformer og fællesskabet omkring musikken,” fortæller Lukas Hainer Kjær, der går på andet år på folkemusiklinjen i Esbjerg.

Dagene byder også på dans, jams og masser af uformelle musikalske møder, hvor både elever og undervisere folder sig ud med klang og kreativitet.

Åbne koncerter for alle

Er du nysgerrig på folkemusikken og dens mange udtryk, er der mulighed for at få en smagsprøve. Tre arrangementer i konservatoriets koncertsal er åbne for publikum – og der er gratis adgang:

  • Onsdag 23/4 kl. 20.00: “From Fjords to Shores” – koncert med de studerende og musik fra deres hjemlande.
  • Torsdag 24/4 kl. 13.15: Foredrag om musik og sundhed med Stine Lindahl Jacobsen (på engelsk).
  • Torsdag 24/4 kl. 20.00: “From Shores to Fjords” – underviserne giver koncert.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.