“Jeg måtte mærke efter”: Susanne lukker sin populære cafédrøm i Esbjerg

For tre uger siden begyndte Susanne Dyreborg og hendes mand Torben for alvor at tale om det, der havde fyldt mere og mere i hverdagen.

Tirsdag fik personalet beskeden. Og nu er beslutningen meldt ud offentligt.

1. august lukker Butik & Café Dyreborg i Kongensgade.

Et sted, der på kort tid er blevet et populært samlingspunkt i Esbjerg med hjemmebag, arrangementer, nærvær og varme.

For Susanne blev det vigtigt at stoppe, mens glæden stadig var der.

Læs også: Kendt café er flyttet: Mere plads til arrangementer

“Det har faktisk været virkelig svært at nå frem til. For jeg elsker jo det her sted, og jeg elsker mødet med menneskerne. Men jeg er også nødt til at være ærlig overfor mig selv og mærke efter, hvornår tingene ikke længere hænger sammen,” fortæller Susanne Dyreborg til MigogEsbjerg.

Susannes projekt har ellers været en succes helt fra begyndelsen.

Først i Hjerting, hvor mange hurtigt tog hendes hyggelige univers til sig, og senere i Kongensgade, hvor gæsterne også strømmede til det nye sted.

På kort tid blev caféen og butikken et lille åndehul i byen med hjemmebag, kreative idéer, grin over disken og arrangementer, der samlede mennesker.

“Jeg kommer til at savne mine gæster og mine events helt vildt meget. Det er et helt særligt sted for mig. Jeg elsker at forkæle folk, tale med dem og skabe hygge omkring dem. Min mand og jeg elsker at have gæster, så caféen har jo nærmest føltes som at have gæster hjemme hver eneste dag,” siger hun. 

Politikken fylder mere end nogensinde før

Ved det seneste valg oplevede Susanne Dyreborg massiv opbakning fra vælgerne og blev topscorer for sit parti både kommunalt og regionalt.

Det har siden kastet en række store poster og ansvarsområder af sig, blandt andet som formand for Kultur & Fritidsudvalget i Esbjerg Kommune.

Og det politiske arbejde har vist sig at fylde langt mere, end hun havde forestillet sig. Møder, forberedelse, arrangementer og ansvar har skabt en hverdag, hvor timerne ganske enkelt ikke længere slog til.

“Til valget troede jeg jo egentlig “bare”, at jeg kom ind i byrådet. Men nu står jeg pludselig med en masse store poster og ansvar de næste fire år. Og det vil jeg gerne leve op til. Jeg er enormt beæret og taknemmelig,” fortæller hun med et smil.

Samtidig har caféen krævet langt flere timer bag kulisserne, end mange måske ser.

“En café er jo ikke bare de timer, hvor døren er åben. Det er tidlige morgener, bagning, regnskab, planlægning, indkøb og alt det bagved. Til sidst kunne jeg mærke, at jeg havde alt for mange 18-timers dage, og det holder man bare ikke til i længden,” siger hun

For Susanne blev det vigtigt at stoppe, mens glæden stadig var der.

For bag caféen har der nemlig ligget et kæmpe arbejde, som hele familien har været en del af.

“Vores datter har hjulpet med at bage, og min mand har bakket op i det hele. Det har virkelig været et familieprojekt, og der ligger så mange timer og så meget kærlighed i stedet her,” fortæller Susanne.

Hun understreger samtidig, at beslutningen ikke handler om manglende lyst, men om at kunne være til stede ordentligt de steder, hvor hun er.

“Jeg er typen, der går 200 procent ind i tingene. Og jeg kunne mærke, at jeg ikke længere kunne være den version af mig selv, jeg gerne ville være, hverken overfor caféen, gæsterne eller det politiske arbejde. Der er simpelthen ikke nok timer i døgnet til at gøre begge mine projekter halvt. Jeg ville ikke ende et sted, hvor jeg begyndte at gå på kompromis med kvaliteten eller nærværet. Hvis jeg gør noget, så skal jeg kunne stå inde for det helt ind i hjertet,” siger hun.

Håber nogen vil føre stedet videre

Selvom dørene snart lukker i Kongensgade, håber Susanne, at en ny ildsjæl får lyst til at tage over og føre stedet videre.

“Vi har skabt nogle sindssygt fede lokaler, og den ende af Kongensgade er blevet så god. Fællesskabet og sammenholdet dernede er virkelig noget særligt,” fortæller hun.

Lokalerne er allerede opsagt, men håbet er, at nogen hurtigt får lyst til at flytte ind og fortsætte eventyret.

“Man kan jo nærmest bare få nøglerne og køre videre. Og jeg håber virkelig også, at nogen måske vil tage noget af personalet med videre, for de har været helt fantastiske,” siger hun.

Hun sender samtidig en stor tak til alle dem, der har støttet rejsen gennem årene.

“Jeg vil virkelig gerne sige tusind tak for opbakningen og alle de søde ord, både fra tiden i Hjerting og nu her i Kongensgade. Og så for alle de nye venskaber, vi har fået undervejs. Det betyder mere, end folk måske tror,” siger hun.

Susanne sender også en særlig tak til sine medarbejdere og familien hjemme bag kulisserne.

“Jeg har haft verdens bedste personale, og uden min familie havde det her aldrig kunnet lade sig gøre. De har løftet så stor en opgave sammen med mig,” fortæller hun.

Drømmer stadig om at skabe hygge for andre

Selvom cafékapitlet nu slutter, er det langt fra slut med Susannes kreative idéer og lysten til at samle mennesker.

Nu glæder hun sig til mere tid med familien, børnene, børnebørnene og vennerne, og til at kunne holde weekend igen.

“Jeg glæder mig faktisk til at passe lidt bedre på os selv. Få rørt mig noget mere og bare være mere til stede med dem, jeg holder af,” siger hun.

For selvom tempoet fremover skal være anderledes, kan hun ikke forestille sig et liv uden nærvær, værtskab og hygge omkring mennesker.

Og måske venter der en ny drøm længere ude i fremtiden.

“Jeg drømmer om, at vi en dag som pensionister måske køber en lille foodtruck, hvor vi kan servere varm suppe eller hotdogs og bare skabe hygge og glæde for mennesker. Jeg kommer jo altid til at være kreativ. Vi må se, hvad fremtiden bringer,” siger hun med et grin.

Lige nu handler det dog først og fremmest om politikken, ildsjælene og de mennesker, hun gerne vil være mere til stede for i sit nye kapitel.

eg har nogle ting, jeg kæmper for, og nogle drømme for mit politiske arbejde. Og nu får jeg forhåbentlig mere tid til virkelig at være der for borgerne, siger Susanne Dyreborg.

For hende handler beslutningen ikke om at give op på drømmen, men om at prioritere anderledes og finde en hverdag, der hænger sammen.