Jernbanemanden fik selv brug for hjælp: Så skiftede karrieren spor

Som ung soldat blev han ramt af panikangst. Senere overlevede han en voldsom togulykke, hvor kollegerne troede, han var død. I dag bruger den tidligere smed og jernbanemand Espen Olesen sine egne erfaringer til at hjælpe andre med at finde ro i tankerne.

Udefra er der ikke meget, der afslører, hvad der gemmer sig bag de store vinduer på hjørnet af Torvegade og Skjoldsgade. Nogle roll-ups og hvide, sporadisk placerede, udskårne foliebogstaver peger dog lidt derhenad.

Mellem hverdagens butikker – med bageren Brødboxen som nærmeste nabo – ligger Espen Olesens klinik. Der er ingen mystisk musik, ingen duft af røgelse og ingen forsøg på at puste en stemning af zen op. Tværtimod mødes man af lyse vægge, et stort hvidt bord, nogle grønne planter, en sort lædersofa og diplomer, der vidner om mange års uddannelse og efteruddannelse.

Indretningen afspejler meget godt manden selv.

Rolig. Ligefrem.

Nede på jorden.

Og uden behov for at gøre mere væsen af sig end højst nødvendigt. Han kunne godt ligne en, der arbejdede på havnen, måske som smed – og det gjorde han oprindeligt også.

I mange år arbejdede han sidenhen ved jernbanen. Men livet havde andre planer.

For 15 år siden havde han heller aldrig forestillet sig, at det var her, hans fremtid skulle ligge.

En usynlig modstander

Historien begynder længe før klinikken åbnede i Esbjerg.

Tilbage i 1989, hvor Espen Olesen aftjente sin værnepligt, blev han pludselig ramt af panikangst.

Han havde ingen forklaring på de voldsomme reaktioner. Kroppen gik i alarmberedskab, selv om der ikke var nogen reel fare, og dengang fandtes der langt færre tilbud til mennesker med angst end i dag.

“Jeg blev bange for mit eget sind. Jeg kunne simpelthen ikke forstå, hvad der skete med mig,” fortæller han.

Angsten blev fulgt af perioder med stress, depression og søvnproblemer, og i stedet for at acceptere, at sådan skulle livet være, begyndte han selv at lede efter svar. Det blev starten på en søgen, der skulle komme til at vare i årtier.

Da kollegerne troede, han var død

Selv om tankerne fyldte, fortsatte arbejdslivet.

Som smed, uddannet på havnen i Esbjerg, og senere jernbanemand ved BaneDanmark oplevede han flere alvorlige hændelser, men én dag ændrede alt.

I 2005 blev det arbejdskøretøj, han stod i på skinnerne ved Fredericia, ramt af et godstog med høj hastighed.

“Mine kolleger troede faktisk, at jeg var død.”

Det næsten ufattelige var, at han slap fra ulykken blot med et blåt mærke på overarmen og skulderen.

Den oplevelse blev dog alligevel et vendepunkt. For hvad nu hvis …?

Når man har stået ansigt til ansigt med døden, begynder man uvægerligt at overveje, hvad man vil bruge resten af livet på.

For Espen Olesen blev svaret klart.

Han ville forstå menneskets sind.

Fra egen søgen til nyt arbejdsliv

Det, der begyndte som et forsøg på at hjælpe sig selv, udviklede sig langsomt til en passion.

Han kastede sig over meditation, hypnose, coaching, NLP, EMDR og metakognitiv psykologi. Han tog uddannelser i både Danmark og udlandet, deltog i internationale konferencer og opsøgte nogle af de mennesker, han mente vidste mest om området.

“Når jeg bliver nysgerrig på noget, så går jeg all in,” siger han med et karakteristisk skævt smil.

Men der er ingen tvivl om, at han mener det.

Interessen voksede stille og roligt til et nyt arbejdsliv, og i 2013 tog han springet som selvstændig.

Siden har tusindvis af samtaler og sessioner fundet sted i hans klinik, der i begyndelsen lå et andet sted i Torvegade, men i dag i nummer 57.

Han lover aldrig mirakler

Selv om han arbejder med hypnose, forsøger han bevidst at holde begge ben på jorden.

“Jeg siger aldrig til folk, at jeg nok skal fikse dem. Det ville være uærligt. Jeg har mange forskellige teknikker og meget erfaring, og jeg vil altid gøre mit bedste, og det viser sig i langt de fleste tilfælde at være nok.”

Hvis han vurderer, at en klient har brug for en læge, en psykolog eller en psykiater, siger han det uden omsvøb. Ligesom han tager sin tavshedspligt meget seriøst.

Det vigtigste er ikke at sælge en løsning, mener han, men at hjælpe mennesker i den rigtige retning. Derfor kører han ikke med klippekortordninger og den slags, da alle forløb er individuelle. Og han oplever ofte, at klienterne har været hele det etablerede sundhedssystem igennem, før de kommer til ham.

“Vi mennesker får 70.000 tanker om dagen. De fleste kører lige igennem, men nogle gange har vi tilbagevendende dårlige tanker. Dem skal vi lære at leve med, ellers ødelægger de vores liv.”

Han beskriver hans metoder som hjælp til at skabe ro.

“Mange mennesker kommer til at kæmpe imod deres egne tanker. Men jo mere man kæmper imod dem, jo mere fylder de.”

Hans egen filosofi kan sammenfattes i én enkelt sætning.

“Tænk mindre og lev mere.”

Stadig på jagt efter ny viden

Selv efter mere end et årti som selvstændig føler han sig ikke færdiguddannet.

Han læser stadig fagbøger, rejser på konferencer – skal snart til både England og Portugal – og holder kontakten med kolleger og undervisere rundt om i verden.

“Jeg tror aldrig, man bliver færdig med at lære om mennesker.”

Måske hænger det sammen med hans egen historie.

For den begyndte ikke med et ønske om at hjælpe andre.

Den begyndte med en ung soldat, der selv havde brug for hjælp.

Læs også: Fra frygt til frihed: Charlotte knuser fobier i Esbjerg