Julen nærmer sig: En weekend med sport, julehygge og Mortensand
Efter en uge, som har stået i det amerikanske valgs tegn, hvor mange har holdt sig vågen til tideligt på morgenen for at få resultatet fra Pennsylvania med, er der sikkert mange, der trænger til weekend.
Heldigvis skal vi kun sove en gang mere, før vi fortjent kan smække benene op og nyde weekenden.
Hvis kalenderen er åben i den kommende weekend, og du godt kunne brug lidt inspiration, så frygt ej.
Vanen tro bringer vi en fyldig weekendguide, så du er klædt godt på.
Lystænding i Esbjerg
Som flere formentlig har bemærket, nærmer julen sig med hastige skridt.
I løbet af de sidste par uger er der hængt julelys op i Esbjerg, og fredag bliver kontakten tændt.
Fredag eftermiddag bliver lysene tændt i Esbjerg City og lyser byens gader op i de mørke timer.
Hvor: Esbjerg City
Hvornår: Fredag klokken 16.00
Jubilæumskamp
Esbjerg Ishockey Klub fylder 60 år, og det skal fejres.
Derfor bliver der fredag spillet en showkamp, der markerer jubilæet.
Et udvalgt jubilæums hold møder Esbjerg Ishockey Klubs divisions hold i Granly Hockey Arena.
Læs mere om kampen her.
Hvor: Granly Hockey Arena, Gl. Vardevej 82, 6700 Esbjerg
Hvornår: Fredag klokken 18.30
Julemanden vækkes
På Broen Shopping begynder julestemingen også at presse sig på i denne weekend.
Lørdag bliver julemanden vækket i shoppingcentret, og samtidig tændes centrets julelys også.
Derudover spiller Anja & Jacob julemusik, og ved middagstid serverer Kvickly gløgg og æbleskiver.
Du kan læse mere om det hele her.
Hvor: Broen Shopping
Hvornår: Lørdag fra klokken 11.00
Loppemarked
Lørdag er der mulighed for at gøre et godt loppefund.
SOSU Esbjerg holder nemlig stort loppemarked, hvor alle er velkommen, og hvor der er mulighed for at gøre en god handel.
Samtidig er deltager SOSU Esbjerg i GLOBUS-projektet, og loppemarkedet er til fordel for Sierra Leone.
Hvor: SOSU Esbjerg
Hvornår: Lørdag klokken 10.00
Real Body Exhibitation
I weekenden er der mulighed for at opleve en udstilling, der er lidt udover det sædvanlige.
Her kan du blive klogere på den menneskelige krop, når en udstilling med ægte døde kroppe kommer nemlig til Esbjerg.
Den består af konserverede, ægte menneskelige kroppe samt skeletter, lemmer, organer og organblokke.
Det er muligt at se udstillingen både lørdag og søndag i Veldtofte Idrætscenter og du kan læse mere om det her.
Hvor: Veldtofte Idrætscenter, Sportsvej 21, 6705 Esbjerg
Hvornår: Lørdag og søndag klokken 11.00-18.00
EfB – Roskilde FC
Søndag spilles årets sidste hjemmekamp for EfB.
På Blue Water Arena kommer Roskilde FC på besøg.
Gæsterne ligger sidst i 1. Division, så der skulle være gode chancer for, at vestjyderne kan give publikum en tidlig julegave i form af tre point.
Før kampen vil Johnny Madsen blive mindet med et minuts stilhed.
Hvor: Blue Water Arena, Gl. Vardevej 82, 6700 Esbjerg
Hvornår: Søndag klokken 14.00
Mortens Aften
Søndag er det igen tid til at fejre Mortens Aften.
Landet over vil danskere sætte tænderne i en lækker andesteg med god brun sovs.
Hvis du ikke selv gider stå med besværet at stege en and, så frygt ej.
Vi har lavet en udførlig guide til Mortens Aften i Esbjerg, som du kan læse her.
Hvor: Hele Esbjerg
Hvornår: Søndag aften