Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Julius Beck smutter fra EfB: Skifter til østrigsk storklub

17_julius_beck_efb
Julius Beck. FOTO: EfB

Efter blot en enkelt sæson i blåt og hvidt siger Julius Beck farvel til Esbjerg fB og fortsætter karrieren i østrigske SK Sturm Graz. Den 20-årige midtbanespiller blev solgt med øjeblikkelig virkning, efter den østrigske klub udløste en frikøbsklausul i hans kontrakt.

Julius Beck kom til EfB i august 2024 på en lejeaftale fra italienske Spezia Calcio og fik hurtigt spillet sig ind som en central skikkelse i startopstillingen. I februar 2025 blev aftalen gjort permanent – og nu er han altså videre til en ny adresse i Østrig.

Et karriereløft i Esbjerg

Sportschef Sebastian Brydegaard ser salget som en blåstempling af klubbens udviklingsarbejde.

– Historien om Julius Beck er, at han efter nogle år med mindre spilletid end ønsket kom til EfB og fik genstartet karrieren på et højt niveau, hvilket Sturm Graz har bemærket. Vi havde gerne set Julius være en vigtig brik på fremtidens hold, men en klausul i kontrakten har muliggjort et skifte nu, siger han.

Brydegaard understreger, at salget trods alt er positivt for klubben:

– Når bundlinjen gøres op, så er vi glade for casen. Vi har haft en god spiller i truppen, udviklet ham og solgt ham videre med fortjeneste til en stor udenlandsk adresse. Julius har været professionel hele vejen, og vi ønsker ham alt det bedste fremover.

Beck: “Det lå ikke i kortene”

Selv havde Julius Beck ikke regnet med, at opholdet i Esbjerg skulle blive så kort – men tilbuddet var for godt til at afslå.

– Jeg har haft et rigtig godt fodboldår i EfB og har sat pris på at møde ind hver dag blandt holdkammerater og trænere og spille en masse fodbold. Det lå ikke i kortene, at jeg allerede skulle videre nu, men jeg har fået en mulighed i Sturm Graz, jeg ikke kunne sige nej til, siger Beck.

Han slutter med en hilsen til klubben og fansene:

– Jeg vil gerne sige tak til alle, jeg har arbejdet sammen med i klubben, samt ikke mindst fansene for opbakningen gennem sæsonen. Jeg håber det bedste for EfB i fremtiden og vil følge med fra distancen.

Julius Beck nåede at spille 22 kampe og score tre mål for Esbjerg fB.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.