Nyhedsbrev

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Esbjerg.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Esbjerg.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Kæmpe åbningsfest: Se Bygma’s nye store domicil i Esbjerg

Af Cecilie Winther Christiansen
Åbningsfest ved Bygma den 10.01.25. Foto: MigogEsbjerg
Åbningsfest ved Bygma den 10.01.25. Foto: MigogEsbjerg

Efter 18 måneders opførelse kunne Bygma i dag åbne deres nye domicil i Esbjerg på Ulvsundsvej 11, meget tæt på motorvejen ved Esbjerg N.

Den smukkeste frostklare fredag morgen slog Bygma nemlig dørene op til deres nye byggemarked, og allerede inden dørene åbnede klokken 6.30, stod kunderne i kø for at komme ind.

De har nemlig en masse gode åbningstilbud, og nogle af dem gælder kun i dag.

Til de morgenfriske, der var mødt frem, bød Bygma på rundstykker og kaffe.

Kæmpe åbningsfest: Se Bygma's nye store domicil i Esbjerg

Officiel åbning ved borgmesteren

Klokken 10.00 var den officielle åbning, hvor borgmester Jesper Frost Rasmussen sørgede for at klippe den rød-hvide snor over, som gik i ét med Bygmas farver.

“Det ser fantastisk flot ud, både udefra og det er mindst lige så flot her indefra. Det er jo storslåede rammer, der nu er etableret. Dejligt at se så mange, der bakker op om dagens åbningsfest.

Masser af plads til at boltre sig på 11.000 kvadratmeter med administrationsbygning, drive-in-område, lagerhaller og trælast. Alt venter bare på at blive indtaget af kunder og ansatte, og det er jo det, der sker nu,” lød det blandt andet fra Jesper Frost Rasmussen i hans åbningstale, hvortil han fortsatte:

“Det er det andet center, Bygma åbner i Esbjerg. De har allerede et center på Darumvej, og nu er der så to forskellige lokationer i Esbjerg. Noget, der viser, at Bygmas tilstedeværelse i Esbjerg er noget, man mener alvorligt. Det er jeg, og vi, rigtig glade for og er også med til at understøtte den positive udvikling, der allerede er i Esbjerg Kommune på rigtig mange områder, for der sker meget. Så det er dejligt, at Bygma bakker op om det.”

Det 11.000 kvadratmeter store byggemarked var allerede godt fyldt op af nysgerrige kunder, som helt sikkert var kommet efter de gode tilbud. Derudover er byggeriet også bygget med fokus på bæredygtighed og er DGNB Guld-præcertificeret.

Man må sige, at det ene køn var mere repræsenteret end det andet, men vi vil nu mene, at det er et byggemarked, der også kan få enhver kvinde til at gå på opdagelse i deres sortiment. Specielt hvis den står på renovering eller et nybyggeri forude, for de har også åbnet en stor afdeling med gulve, fliser, døre og forskellige slags lofttyper, så man virkelig kan gå og dagdrømme.

Kæmpe åbningsfest: Se Bygma's nye store domicil i Esbjerg

Uden mad og drikke dur helten ikke – heller ikke håndværkeren

Selvom det nye byggecenter henvender sig specielt til erhverv, så kan alle komme og handle der. Dog har de lukket i weekenderne.

Til dagens åbning må man sige, at Bygma havde sørget for deres kunder.

Både Lighthouse Burgers stod klar med burgere, og Slagter Theilgaard var også klar med pølser og brød, hvilket mange nød rigtig godt af.

Drikkevarer stod naturligvis også klar. Om man var til sodavand, Cocio eller en kold fadbamse, så tilbød de kunderne det.

Men står du og skal i gang med et nyt byggeprojekt eller mangler noget nyt arbejdstøj, så har Bygma virkelig et stort og flot udvalg.

Byggemarkedet er nemlig for alle – private gør-det-selv-folk og professionelle håndværkere.

Kæmpe åbningsfest: Se Bygma's nye store domicil i Esbjerg
Lighthouse Bugers sørgede for burgere til kunderne. Foto: MigogEsbjerg
Kæmpe åbningsfest: Se Bygma's nye store domicil i Esbjerg
Slagter Theilgaard sørgede for pølser og brød til kunderne. Foto: MigogEsbjerg
Kæmpe åbningsfest: Se Bygma's nye store domicil i Esbjerg
Kæmpe åbningsfest: Se Bygma's nye store domicil i Esbjerg
Kæmpe åbningsfest: Se Bygma's nye store domicil i Esbjerg
Kæmpe åbningsfest: Se Bygma's nye store domicil i Esbjerg
Kæmpe åbningsfest: Se Bygma's nye store domicil i Esbjerg

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien