Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kæmpe event vender tilbage: Kendte løver indtager Esbjerg

Mastery-Summit
Foto: Mastery Summit

Nogle af landets mest kendte erhvervsprofiler gæster senere på året Esbjerg.

De to kendte løver fra Løvens Hule Morten Larsen og Anne Stampe er sammen med en række andre erfarne iværksættere som Jesper “Kasi” Nielsen på programmet, når Mastery Summit igen bliver afholdt i byen.

“Sidste år samlede vi 182 deltagere. Mange kom fra Odense, Aarhus, København og andre byer, og der var mange, som var positivt overrasket over, hvad Esbjerg kan som by,” siger Casper Edens, som er en af kræfterne bag konferencen.

Mastery Summit finder sted den 20. og 21. oktober.

Bygget til iværksættere

Mastery Summit blev afholdt første gang sidste år som en éndagskonference.

I år er formatet udvidet til to dage, og arrangørerne går efter omkring 300 deltagere.

Konferencen er målrettet iværksættere og andre med interesse for erhvervslivet.

Det vil blandt andet være muligt at høre fra de førnævnte investorer fra Løvens Hule samt en lang række andre succesfulde iværksættere.

Ifølge Casper Edens spænder deltagerne bredt fra nystartede selvstændige til ledere af mere etablerede virksomheder.

“Vi laver det, fordi vi selv har savnet et forum, hvor man som iværksætter kan mødes med andre og dele tanker og erfaringer og samtidig blive inspireret. Så vi prøver at se, om Esbjerg kan bære og skabe en konference på nationalt niveau inden for iværksætteri,” fortæller Casper Edens.

For arrangørerne er det vigtigt, at deltagerne får noget med hjem, de kan bruge, når de vender tilbage til deres iværksættereventyr.

“Vi kalder det Mastery Summit, fordi det handler om at lære noget konkret. Talere kommer ikke bare og fortæller deres livshistorie. De skal lære os noget af det, de mestrer, og give deltagerne håndgribelige værktøjer med hjem. Det virkede til, at folk også var glade for det sidste år,” siger Casper Edens.

Esbjerg som værtsby

For Casper Edens er det ikke tilfældigt, at Mastery Summit ligger i Esbjerg.

“Vi vil gerne skabe et sted i Esbjerg, hvor iværksættere kan mødes, lære noget konkret og få netværk, de kan bruge i hverdagen. Jeg synes, byen fortjener et format, man normalt forbinder med de større byer,” siger han og fortsætter:

“Vi vil gerne holde fast i Esbjerg og være med til at sætte byen på landkortet som iværksætterby,” siger Casper Edens.

Derfor håber han også, at mange lokale fra Esbjerg og omegn i år har lyst til at deltage og lade sig inspirere af de mange profiler, der gæster konferencen.

Indtil videre tyder interessen på, at deltagere fra hele landet igen i år er klar til at tage turen til Esbjerg.

Et halvt år før konferencen er der solgt flere billetter end på samme tidspunkt sidste år.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.