Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kæmpe navn afsløret: Gæster Fantasyfestival i september

Pilou-Asbaek
FOTO: PR-foto

Fantasyfestival i Esbjerg får prominent besøg til september, når en af Danmarks største skuespillere indtager scenen i Musikhuset.

Publikum kan se frem til en eksklusiv aften med fortællinger fra både danske og internationale filmproduktioner.

Festivalen, i samarbejde med Musikhuset Esbjerg, præsenterer nemlig Pilou Asbæk, kendt fra både Spies & Glistrup, Når befrielsen kommer, Game of Thrones og Ghost in the Shell.

Elsker fantasy

“Det bliver vidunderligt at besøge Fantasyfestival og Esbjerg, for jeg elsker fantasy. Fra Valhalla til Ringenes Herre. Jeg glæder mig helt vildt til at dele min passion og til at fortælle om, hvordan det er at være skuespiller på små og store produktioner, hvordan det er at arbejde sammen med små og store stjerner,” siger Asbæk i en pressemeddelelse.

Han beskriver fantasy som “larger than life-fortællinger”, der både kan give et afbræk fra hverdagen og lære os noget om livet.

Aftenen modereres af filmekspert og projektleder på Fantasyfestival, Jacob Holm Krogsøe. Han kalder Asbæk “et ikon, som har bragt dansk talent ud til hele verden,” og lover en aften fyldt med fortællinger og refleksioner.

Også Musikhusets direktør, Torben Seldrup, ser frem til arrangementet:
“Vi er stolte af at kunne byde Pilou Asbæk velkommen i vores koncertsal. Publikum kan forvente en aften i verdensklasse.”

Arrangementet finder sted lørdag den 20. september kl. 19.00. Efterfølgende inviteres publikum til DJ og drinks i foyeren.

Billetsalget åbner torsdag den 29. maj, med mulighed for forsalg dagen før via Musikhusets nyhedsbrev. Mere information findes på fantasyfestival.dk.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.