Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kæmpe nyhed: Legendarisk spisested genopstår i Esbjerg

6A005276-22D0-44FB-B7A5-4B8DC1B11B8C-1024x683
Foto: Gjesing Bistro

For mange esbjergensere var det en trist dag i 2021, da Gjesing Bistro lukkede i Esbjerg Storcenter.

Men nu er der godt nyt til alle, der savner spisestedet og dets velkendte retter.

Gjesing Bistro genopstår nemlig.

Det fortæller Carina Petersen, der sammen med sin mand, Jacob Petersen, genåbner det velkendte spisested.

“Det bliver Gjesing Bistro, som man husker det fra dengang. Vi beholder navnet, og mange af de velkendte retter som BBQ-ben, wienerschnitzel og bøfsandwich vil være på menukortet. Mange vil måske også kunne huske den gode velkendte dressing, og den har vi fået opskriften på,” fortæller Carina Petersen til MigogEsbjerg.

Dermed får besøgende i Esbjerg Storcenter snart sætte tænderne i de velkendte bistro-retter, når spisestedet genåbner.

Glæder sig

Lige nu er de nye ejere i gang med at gøre stedet klar til genåbning.

“Det meste inventar står her stadig, så stedet kommer til at minde om det sted, som folk besøgte før i tiden. Vi glæder os rigtig meget til at åbne, og vi synes, at Gjesing Bistro har manglet de seneste år,” siger Carina Petersen.

Der er stadig nogle ting, der skal gøres klar, men de håber, at Gjesing Bistro er klar til at åbne i løbet af kort tid.

Den præcise åbningsdato er ikke helt på plads endnu.

Carina Petersen håber på, at det bliver i løbet af april.

“Vi har længe gerne ville have vores egen restaurant, så det var en oplagt mulighed. Jacob har stor salgserfaring og har arbejdet ved Vesterhavsfisk på havnen, og jeg har været overtjener på Fanø,” siger Carina Petersen.

For nyligt har de sat skiltet op i Esbjerg Storcenter, at de genåbner, og det har allerede skabt interesse for forbipasserende.

Derfor glæder de sig til, at de igen kan byde gæster indenfor.

“Vi kommer selvfølgelig til at sætte vores eget præg også, men det er vigtigt for os, at folk kan genkende stedet med mange af de samme retter.”

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.