Nyhedsbrev

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Esbjerg.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Esbjerg.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Kæmpe regnefejl hos Sydtrafik: Busnet er 8 millioner dyrere end budgettet

Af Mads Grinderslev
Foto: Mads Grinderslev
Foto: Mads Grinderslev

Mandag udsendte Sydtrafik en pressemeddelelse, som man helt sikkert gerne havde været foruden.

Trafikselskabet meddelte således, at en regnefejl desværre betyder, at det nye busnet, der trådte i kraft 30. juni, er 8 millioner kroner dyrere end det budget, som Plan & Byudviklingsudvalget og Byrådet i Esbjerg Kommune tidligere har godkendt.

I mandagens pressemeddelelse oplyses det, at de 8 millioner kroner repræsenterer 13.000 køreplantimer, som ikke var prisberegnet i udvalgets materiale. 0g det udgør cirka 10 procent ud af det samlede budget på 77,7 millioner kroner årligt. 

“Menneskelig fejl”

Fejlen blev opdaget ved, at Esbjerg Kommune påpegede uoverensstemmelsen ved et økonomimøde, og Sydtrafik har foretaget en genberegning i juni.

”Fejlen er uden fortilfælde og skyldes desværre en menneskelig fejl i beregningsprocessen” fortæller konstitueret direktør ved Sydtrafik, Michael Aagaard i pressemeddelelsen.

”Vi og ikke mindst de berørte medarbejdere er frygteligt ærgerlige og tyngede over, at dette er sket, og vi har iværksat procedurer, der skal sikre, at sådan en fejl ikke kan ske igen,” fortsætter Michael Aagaard i det udsendte.

I dialog

Ifølge pressemeddelelsen er Esbjerg Kommune og Sydtrafik i tæt dialog om at finde løsninger for at bringe budgettet og bybusnettet i balance – hvilke konkrete konsekvenser regnefejlen vil få for busserne i Esbjerg, er det for tidligt at udtale sig om, oplyses det. Det spørgsmål går Sydtrafik også i dialog med Esbjerg Kommune om.

”En regnefejl af den størrelse og med det fortegn kommer aldrig belejligt og er godt træls, og specielt i en situation hvor vi lige har arbejdet på at få balance i budgettet på den kollektive trafik.  Det stiller os over for nye udfordringer,” udtaler Henning Ravn, formand for Plan & Byudviklingsudvalget i Esbjerg Kommune i pressemeddelelsen, og fortsætter:

”Der må nu i den kommende budgetproces ses på, hvordan udfordringen med regnefejlen kan håndteres”.

Det nye busnet i Esbjerg indeholder blandt andet 3 A-buslinjer – busser der kører hvert 15. minut dagen igennem. Der er også øget natbuskørsel.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien