Nyhedsbrev

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Esbjerg.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Esbjerg.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Kæmpe scoop til Suset: The Minds of 99 klar til at erobre Esbjerg

Af Camilla Thorenfeldt
Foto: Suset PR-foto
Foto: Suset PR-foto

Suset afslører i dag, at Danmarks største og mest eftertragtede liveband, The Minds of 99, bliver hovednavnet på næste års festival. Efter syv års fravær vender bandet tilbage til Esbjerg og indtager havnefronten lørdag den 23. august.

The Minds of 99 bliver årets andet hovednavn, efter festivalen i tirsdags offentliggjorde Tobias Rahim, det oplyser Suset i en pressemeddelelse .

Festivaldirektør Tobias Kippenberger er begejstret for at kunne tilføje The Minds of 99 til et allerede stjernespækket program.

“Vi kniber os selv i armen over at få lov til at præsentere Danmarks største livenavn allerede i vores andet leveår. Til sommer er det syv år siden, at The Minds of 99 gæstede Esbjerg sidst, så det bliver en kæmpe forløsning endelig at have dem tilbage – og vi tør godt love, at det bliver en enestående oplevelse for alle på Esbjerg Havn til august,” udtaler Tobias Kippenberger.

På plakaten finder man desuden Aqua, HUGORM, Lamin, Annika, Kellermensch og Turboweekend. Suset frigiver i samme omgang dagsbilletterne, som kan købes fra i dag.

Danmarks største liveband indtager Esbjerg for første gang i syv år

The Minds of 99 er en dansk rockgruppe, der blev dannet i 2012 og tæller de fem medlemmer Niels Brandt, Louis Clausen, Asger Wissing, Anders Folke og Jacob Bech-Hansen.

Bandet slog urokkeligt igennem med deres selvbetitlede debutalbum i 2014, som inkluderede kæmpehits som “Hurtige Hænder” og “Det Er Knud Som Er Død, der hurtigt invaderede radioen og de danske hjem.

Siden da er The Minds of 99 vokset til et af Danmarks mest populære bands, hvilket afspejles i deres imponerende samling af musikpriser, som tæller adskillige priser ved Danish Music Awards, GAFFA Prisen og Steppeulven.

Derudover er alle bandets fire album gået platin og har sammenlagt flere hundrede millioner afspilninger. Deres seneste album

Infinity Action (2022) har modtaget seks stjerner fra samtlige anmeldere og indeholder bandets største hit til dato “Under Din Sne”.

The Minds of 99 er et anerkendt livefænomen og har optrådt for over én million danskere. De har samtidig cementeret deres status som Danmarks største livenavn med udsolgte koncerter i de fleste af landets største arenaer og ikke mindst de legendariske koncerter i Parken i København, hvor de tre aftener i træk spillede for et fyldt Parken.

Suset-gæsterne kan se frem til en mindeværdig koncert på Esbjerg Havn lørdag den 23. august 2025.

Flere offentliggørelser på vej

The Minds of 99 slutter sig til allerede offentliggjorte navne: Tobias Rahim, Aqua, HUGORM, Lamin, Annika, Kellermensch og Turboweekend.

De kommende måneder vil der løbende blive annonceret flere musiknavne til plakaten samt madprogram og særlige events, der kan opleves til Suset Festival.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien