Kæmpe talent på bølgerne: Emil fra Esbjerg udtaget til landsholdet
16-årige Emil Skov Nielsen fra Esbjerg, der er surfer, har for alvor fået vind i sejlene, efter en vild sæson på bølgerne.
Den talentfulde, unge windsurfer er netop blevet udtaget til Dansk Brætsejler Organisations landshold i wave, efter en sæson hvor han har markeret sig som et af de mest lovende navne på vandet, det skriver de på Facebook.
Emil har haft en stærk 2025 sæson med flotte og stabile resultater på vandet, både i kategorierne wave og freestyle .
Udtagelsen til landsholdet sker oven på en sæson, hvor han blandt andet fik en andenplads ved PWA i Klitmøller i U18 rækken samt stærke placeringer ved Danish Open.
“Vi glæder os til at følge Emil på hans rejse, hvor målet er at fortsætte udviklingen og dominere både internationalt og nationalt – alt imens glæden ved windsurfing altid er i fokus!”, skriver Dansk Brætsejler Organisation.
