Kæmpe Team Esbjerg-fejring på Torvet: Se alle billederne her
Mandag var der dømt stor fejring af Team Esbjergs guld-kvinder i Esbjerg.
Cirka klokken 16.45 ankom kvinderne til krydset Stormgade/Kongensgade, hvorfra de tog turen op gennem gågaden. I front var klubbens trommeslagere.
Kvinderne, der i denne sæson har vundet både det danske mesterskab og pokalturneringen og senest Champions League-bronze, blev på Torvet modtaget af i hundredevis af fremmødte.
På en scenen holdt Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen tale.
Med ved fejringen af håndboldkvinderne på Torvet, var også sportskolleger fra EfB, Esbjerg Energy og Ribe-Esbjerg HH – alle holdene har haft en flotte sæsoner.
I højtalerne lød meget passende “We are the Champions”.
Efter fejringen på Torvet var Esbjerg Kommune vært ved en reception for holdet og inviterede gæster på Dronning Louise.