Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kærlighed til Johnny Madsen: Rasmus Madsen kommer på Suset

Foto: Brovaerk.dk
Foto: Brovaerk.dk

Flere navne er allerede præsenteret til Suset Festival, og nu kan festivalen præsentere endnu et.

I største kærlighed til Johnny Madsens musikalske og lyriske univers genopliver sønnen Rasmus Madsen, sammen med nogle af de tungeste musikere i dansk rockmusik, sin fars musik.

Bandet MADSEN spiller til sommer på SUSET som blot én af tre eksklusive koncerter på festivaler i år, der alle har en helt særlig tilknytning til Johnny Madsen. Det skriver Suset i en pressemeddelelse.

Rasmus Madsen er selv opvokset i Vestjylland og Fanø og har både boet og gået i skole i Esbjerg. Derudover er han blandt landets dygtigste guitarister, og har samlet et stærkt hold af musikere, der gennem tiden alle har stået på scenen med både Johnny og Rasmus.

Dermed vender MADSEN, musikken og sangene tilbage, hvor de hører hjemme; nemlig i byen, hvor Johnny Madsens yndlingshold EfB holder til foran det altid feststemte esbjergensiske publikum.

Festivaldirektør Tobias Kippenberger glæder sig til en helt særlig musikalsk oplevelse til Suset 2025.

“Vi er enormt glade for at MADSEN har valgt at lægge vejen forbi Suset. Esbjerg – og i særdeleshed EfB – havde jo en særlig plads i Johnnys hjerte, så det betyder meget for os, at vi får lov til at præsentere hans vidunderlige sange, når Rasmus, Knud og resten af bandet giver dem nyt liv på scenen,” siger Tobias Kippenberger.

Rasmus Madsen selv ser frem til at føre farens musik videre.

”Jeg har været i tvivl, om det her var en god ide, men det er jeg ikke længere. Vi tager ud på min fars vilje, på jeres nåde og på vores begejstring! Jeg vil fortsætte der, hvor min far han slap. Jeg vil ud at møde hans publikum, og jeg vil ud at stå på skuldrene af den kultur, som han selv har opbygget,” fortæller Rasmus Madsen med en tydelig kærlig tanke både til sin far og hans gennem mange år trofaste og loyale publikum.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.