Nyhedsbrev

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Esbjerg.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Esbjerg.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

9. november 2024
Kl. 20.00 - 21.40

Allan Olsen

I 2024 er det tredive år siden, at Allan Olsen og hans band, Norlan, udgav den formidable live-CD Rygter Fra Randområderne. Det fejres med en jubilæumskoncert, som du kan opleve i Musikhuset Esbjerg

Pladen blev indspillet i en ruf. Allan O. havde flyttet sin kuffert til Irland, og kom kun hjem for at spille de 6 koncerter, der kom til at danne grundlag for udgivelsen. Selve produktionen stod Jan Vinther, Johs Stærk og Knud Møller for. Og de gjorde det fortrinligt.

Rygter Fra Randområderne blev Grammy-nomineret, og de fleste med forstand på den slags vil sige, at Rygter Fra Randområderne er blandt de bedste og mest helstøbte live-udgivelser i Danmark.

I 2024 vil Allan Olsen samle et nyt band – et ”nyt” Norlan – og rejse på turné for at genopføre Rygter Fra Randområderne. Fra spids til spids landet rundt. Det er jo jubilæum…

Bandet, der er samlet til turnéen er Rune Kjeldsen på guitar og andre strengeinstrumenter, Mikkel Damgaard på keyboards, Peter Kjøbsted på bas og Mads Andersen på trommer og percussion.

Om sin nye besætning siger Allan Olsen: ”Det bliver sjovt at turnere med et band igen efter 6 års pause. Disse fyre kan virkelig spille, det ved jeg jo – og så tror jeg, de er festlige at rejse med. Det sidste er lige så vigtigt for mig…”

Rygter Fra Randområderne indeholder som bekendt flere Olsen-klassikere end noget andet pladecover. Publikums-favoritter som MergelgravenGajoverdenVi lå i jo HerningRimmerby StrandOp til Alaska, og mange flere. De er der, alle de gamle, der var skrevet for tredive år siden.

Og modsat Olsen’s mange års praksis: Ingen decideret sætliste eller rækkefølge – ja, så er der jo ikke så meget at rafle om denne gang: Rygter Fra Randområderne – spillet intakt som på pladen & live.

Spisning inden koncerten

Forlæng din aften og få en lækker madoplevelse i Musikhusets smukke rammer inden koncerten. Musikhusets køkken med Jacob Møller Justesen i front sammensætter med udgangspunkt i sæsonens friske råvarer tre skønne retter til dig og dit selskab.

I Musikhuset ønsker vi altid, at vores gæster får den bedste oplevelse. Derfor har vi kun et begrænset antal billetter til spisning og anbefaler, at du bestiller spisning, når du køber billet.

I kan gå til bords fra kl. 17:30.

 

Finder sted: Musikhuset Esbjerg