Bazardag 2024
Kom og vær med til hele Jernes byfest; en dag spækket med lækker mad, god underholdning og sjove aktiviteter for børn, unge og voksne!
Bazardagen er en årelang tradition, som er startet blandt beboerne på Stengårdsvej, og har vokset sig til at omfavne hele bydelen Jerne. Kort fortalt, er det en dag, hvor mangfoldigheden er i centrum.
Hvad sker der på dagen? Hvis du er til fart og action, kan du snøre løbeskoene og være med, når GAME kridter banen op med street-basket og pana-fodbold. Du kan også transformere dig selv til en farlig tiger eller en yndig sommerfugl med kreativ ansigtsmaling. Du kan også køre mooncars, hoppe i hoppeborg eller få læst en historie højt. Og når du bliver lækkersulten, kan du sætte tænderne i en række velsmagende retter fra alle de fire verdenshjørner.
Dagen lang byder bazardagen også på forskellige underholdende indslag med bl.a. musik og dans, konkurrencer, hygge og god stemning. Bazardagen har noget for enhver smag og for hele familien.
Bazardagen finder sted lørdag den 22. juni klokken 12:00-16:00 i ”Portalparken” på Degnevej, lige over for UC Syd.
Bazardagen er arrangeret af beboere fra Jerne med støtte fra:
· Bydelsprojekt 3i1
· Ungdomsbo
· Bakkeskolen
· Bydelens Børnehus og Jerne Børnehave
· Mosaikken
· Klub Ringgården
· SSP Forebyggelse & Vejledning
· Skoletandplejen
· GAME
· Jerne Kirke
· Stengårdsvejssekretariatet
· Fritidsjob i Esbjerg
· Mentornetværk
· Jerne Borgerforening
· Ældresagen
· Platformen
· Lauritzen Fonden