Nyhedsbrev

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Esbjerg.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Esbjerg.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

7. november 2024
Kl. 19.30 - 20.45

Carl Emil Petersen

Carl Emil Petersen indtager scenen i Musikhuset, når han til efteråret lægger vejen forbi Esbjerg på sin soloturné

Storbypoeten Carl Emil Petersen har tidligere høstet roser for sine akustiske solokoncerter, og i efteråret 2024 drager han endelig ud i landet igen på en turné, hvor han selvfølgelig lægger vejen forbi Musikhuset Esbjerg.

Carl Emil Petersen har siden tiden i Ulige Numre skrevet sig ind i både Højskolesangbogen og danskernes hjerter med sange, som har cementeret ham som en af sin generations største sangskrivere herhjemme. På sin soloturné tager han sit seneste album Skillelinjen med i bagagen. Et album, som Jyllands-Postens anmelder gav fem stjerner sammen med ordene “alt er båret af stærke melodier, intet er i nærheden af at være middelmådigt, her er intet fyld, på intet tidspunkt forsøger Carl Emil Petersen at spise sine følgere af med tomme kalorier. Tværtimod”.

På sin kommende efterårsturné kommer publikum helt tæt på, når Carl Emil Petersen dykker ned i sit bemærkelsesværdige sangkatalog fra sine ti år på den danske musikscene. Et katalog, der rummer nyklassikere som København, Frit Land og Amager Forbrænding. Carl Emil Petersen vil folde sine tekster og deres fortællinger ud i mere intime rammer. Selv fortæller han om den kommende tourné:

“Jeg holder virkelig meget af at spille mine soloshows. Hver aften er en ny oplevelse. Nogle aftener er det knappenålen, der falder i guldsalen, og næste aften kan der være en løssluppen energi fra publikum, som jeg responderer på. Det hele handler om at være til stede og skabe noget magi i rummet”.

Solokoncerterne står i kontrast til de storladne rockkoncerter, som Carl Emil Petersen spillede i forbindelse med albummets udgivelse i år. I efteråret 2024 vil sangene vise sig fra deres mest rå og ærlige side, når Carl Emil Petersen fremfører sangene i den form, de tog, da de blev skrevet derhjemme – med ham selv på guitar, på klaver, og med tekster, som kun han kan skrive.

Spisning inden koncerten

Forlæng din aften og få en lækker madoplevelse i Musikhusets smukke rammer inden koncerten. Musikhusets køkken med Jacob Møller Justesen i front sammensætter med udgangspunkt i sæsonens friske råvarer tre skønne retter til dig og dit selskab.

I Musikhuset ønsker de altid, at deres gæster får den bedste oplevelse. Derfor har de kun et begrænset antal billetter til spisning og anbefaler, at du bestiller spisning, når du køber billet.

I kan gå til bords fra kl. 17:00.

 

Finder sted: Musikhuset Esbjerg