Cirkus Krone

Danmarks hyggeligste børne og familie cirkus kommer til Esbjerg under festugen.
Cirkus som på morfars tid.
Cirkus Krone og familien Thierry byder igen velkommen indenfor i Danmarks hyggeligste børne og familie Cirkus. Holdet er det samme som sidste år, men med nye numre – og med lidt forstærkning. Det bliver en skøn forestilling, for både store og små!
Cirkusdirektøren guider os gennem forestillingen, der udover Krone-familien også er krydret med internationale artister. Børnenes yndlingsklovn Allando er naturligvis også med, og det bliver spændende at se hvad han finder på i år. Vi har hørt at han tager nogle nye venner med. Blandt andet en meget høj en af slagsen. Fra Frankrig møder vi Aurelie, som laver et elegant og kraftfuldt dobbelt pole nummer. Hun har taget sin Ukrainske mand Sascha med, som i år kommer med en helt ny børne figur og byder på ekstrem contortion. Irene Thierry styrer igen det uundværlige og traditionsrige børneakrobatik nummer, med børn i manegen, sammen med Frank.