Dicte and the Diamonds
Oplev Dicte live i Musikhuset Esbjerg, når The Queen of Cool indtager Teatersalen med sin rå energi og fantastiske sange
I snart tre årtier har komponisten, musikeren, produceren og sangerinden Dicte været synonym med integritet og kvalitet. Hun er blevet kaldt ”The Queen of Cool”, og siden sin debut med bandet Her Personal Pain i de allertidligste 90’ere har Dicte sendt hele otte plader på gaden. Desuden har hun leveret musik til et utal af film, tv-serier og teaterstykker.
I foråret 2024 udkommer Dictes niende album. Førstesinglen, Mobile Home, er allerede ude og er røget i rotation på P6 Beat. Dicte forklarer, at nummeret handler om ”at sælge hele lortet, købe et mobile home og finde fred i et paradis langt fra udgifter og trivielle forpligtelser.” På sangen har hun ladet sig inspirere af sin kærlighed til ørkenrock og 70’ernes soulmusik og ladet dem smelte sammen til det, hun kalder “ørkensoul”. Den samme musikalske inspiration er i øvrigt gennemgående på hele det kommende album.
Nye sange og hits fra bagkataloget
Til oktober kan du så oplede Dicte live i Musikhuset Esbjerg, når hun i selskab med sit band The Diamonds indtager Teatersalen.
Glæd dig til, at Dicte præsenterer sangene fra sit nye album, men naturligvis også sange fra det store bagkatalog, blandt andre All I Want Is You og Stronger, der til dato er en af Dictes mest afspillede radiohit, kun overgået af ny klassikeren If This Is Cool og julesangen Drømte mig en lille drøm. Derudover spiller Dicte sange, hun elsker, fra andres sangskatte.
Spørger man nogle af landets musikanmeldere, så er en koncert med Dicte veloplagt og stålsat, der er magi og inderlighed og øjeblikke af skønhed mixet med rå attitude. Hendes sange kryber ind under huden på lytterne, de er rene, stærke, sfærisk og forfinede og altid med den stærke vokal i centrum. En anmelder har udtrykt det som ”en sanselig rejse man ikke har lyst til at vende hjem fra”.
Studie- og ungerabat
Er du enten studerende eller under 25 år, kan du købe 1 billet til kr. 130. Antallet af studie- og ungebilletter, der sættes til salg, er begrænset, og de sælges til dem, der er hurtigst.