Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

8. november 2024
Kl. 20.00 - 21.30

Dodo & the Dodos

Vær med, når et af Danmarks største popbands nogensinde, Dodo & the Dodos, fejrer deres 45 år lange venskab med et brag af en koncert for stående publikum i Musikhuset Esbjerg

I sommeren 2024 kan Dodo & The Dodos fejre deres svimlende lange 45 års musikalske venskab. Mens sommeren var på sit højeste, og radioen spillede Gloria Gaynors I Will Survive og TOTO’s Hold The Line, barslede de 16-17-årige skolevenner og musikkammerater, som senere skulle komme til at hedde Dodo & The Dodos, med egne numre i en kælder nord for København. Sidenhen udgav bandet et hav af hits og blev i slut-80’erne det absolut største og mest eftertragtede band i Danmark. Resten er historie.

I 2024 tager Dodo & The Dodos derfor på en eksklusiv jubilæumstour og lægger vejen forbi Musikhuset Esbjerg. Med sig bringer de en kæmpe skærmproduktion og et band langt ud over det sædvanlige. Det er planen at lave visuelle tilbagekig på de foregående 45 år, samtidigt med der holdes et jubilæumsbrag uden sidestykke.

Glæd dig til Vågner i nattenSømand af verdenGiv mig hvad du har og alle de andre klassikere fra Dodo & the Dodos, når poplegenderne fejrer deres venskab med hinanden og publikum i Musikhuset Esbjerg den 8. november 2024.

Spisning inden koncerten

Forlæng din aften og få en lækker madoplevelse i Musikhusets smukke rammer inden koncerten. Musikhusets køkken med Jacob Møller Justesen i front sammensætter med udgangspunkt i sæsonens friske råvarer tre skønne retter til dig og dit selskab.

I Musikhuset ønsker de altid, at deres gæster får den bedste oplevelse. Derfor har de kun et begrænset antal billetter til spisning og anbefaler, at du bestiller spisning, når du køber billet.

I kan gå til bords fra kl. 17:30.

 

Finder sted: Musikhuset Esbjerg

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.