Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

27. marts 2025
Kl. 19.30 - 21.35

Eks

Det Kongelige Teater præsenterer et nyt trekantsdrama om at have skabt sig et liv, man overhovedet ikke vil være i. Kom med til gratis introduktion med skuespillerne inden forestillingen.

På overfladen lever parret Sibylle og Daniel et perfekt, lidt småtrivielt familieliv med gode jobs, lækker lejlighed og to små børn. En nat dukker Daniels ekskæreste Franziska pludselig op. Det katalyserer en eksplosion i det, viser det sig, allerede kuldsejlede parforhold mellem Daniel og Sibylle, hvis børn for længst er blevet gidsler i deres skyttegravskrig. Daniel har valgt forholdet til Sibylle som et trin op på karrierestigen, alle tre har knust deres hjerter ved fejlvalg i livet, og selverkendelsen er lig nul. De har fanget sig selv i en livsfælde, og pludselig bliver hjemmet det farligste sted at være. I samfundet er der trafikregler, politi og retsvæsen; i hjemmet er man ubeskyttet, og der er ingen regler.

Corona-nedlukningen inspirerede den anerkendte, tyske dramatiker Marius von Mayenburg til gennem tre selvstændige dramaer at undersøge familiens private fængsel – hjemmet. Eks er den første i trilogien. Et velskrevet, hvast kammerspil, der dissekerer middelklassens parforholdsproblemer og ulidelige lethed. Stykket lægger sig i slipstrømmen af Edward Albees Hvem er bange for Virginia Woolf?, hvor natten og alkoholen bruges til at slippe den indre ”svine-ulv” løs.

 

Finder sted: Musikhuset Esbjerg

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.