Nyhedsbrev

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Esbjerg.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Esbjerg.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

1. november 2024
Kl. 20.00 - 22.05

Paul Potts and Piano

Den verdensberømte vinder af Britain’s Got Talent, tenoren Paul Potts, er tilbage i Musikhuset Esbjerg

Paul Potts, den talentfulde tenor fra Wales, er ved at realisere sin drøm. Efter at være blevet mobbet og drillet i skolen, fandt han tilflugt i det lokale kirkekor. Da han hørte La Boheme som 16-årig, blev han forelsket i opera og indledte en lidenskabelig romance, der førte ham ud på en turbulent rejse. Endelig, i 2007, vandt han den første sæson af Britain’s Got Talent, og hans liv ændrede sig for altid.

Samme år udgav Paul Potts sit debutalbum “One Chance”, som nåede toppen af hitlisterne i 13 lande. Han optrådte i The Oprah Winfrey Show, fik Times Square til at gå i stå og annoncerede en verdensomspændende arenaturné. Hans berømmelse strækker sig fra Seoul til New York og fra Sydney til Hamborg.

Pauls inspirerende historie blev også fortalt i Hollywood-filmen One Chance med James Corden i hovedrollen. Men det var ikke slutningen historien. Paul Potts har turneret lige siden og har allerede spillet over 1.000 shows i 45 lande. Ud over One Chance har han udgivet seks andre studiealbums, herunder Passione (2009), Cinema Paradiso (2010) og Home (2014), samt en greatest hits-samling (2013). I 2017 udgav han sit femte studiealbum On Stage for at markere tiårsdagen for sin historiske sejr, efterfulgt af Winter Dreams (2019). Paul Potts album Musica Non Proibita er et dobbeltalbum med arier, som han indspillede under sine At Home-sessioner under coronanedlukningen. Han deltog også i America’s Got Talent: The Champions og sejrede i den store finale mod andre vindere fra hele verden.

På trods af de seneste par års turbulens i turnébranchen er det lykkedes Paul Potts at optræde i Sydkorea, Japan, Skandinavien, Tyskland, Storbritannien og Wales. Han har også tilbragt mange måneder i indspilningsstudiet. I april i år optrådte han som Koala i den tyske version af The Masked Singer og begejstrede publikum med klassikere af a-ha, Toto, Elton John og Dua Lipa.

Spisning inden koncerten

Forlæng din aften og få en lækker madoplevelse i Musikhusets smukke rammer inden koncerten. Musikhusets køkken med Jacob Møller Justesen i front sammensætter med udgangspunkt i sæsonens friske råvarer tre skønne retter til dig og dit selskab.

I Musikhuset ønsker de altid, at deres gæster får den bedste oplevelse. Derfor har de kun et begrænset antal billetter til spisning og anbefaler, at du bestiller spisning, når du køber billet.

I kan gå til bords fra kl. 17:30.

 

Finder sted: Musikhuset Esbjerg