Spleen United
Spleen United tager på jubilæumstourné, hvor bandet kommer forbi Train, Skråen, Store Vega og selvfølgelig Tobakken i Esbjerg.
Her spiller gruppen hele debutalbumet Godspeed Into the Mainstream, som fylder 20 år. Det rummede mørkt vibrerende hits som Heroin Unltd, Spleen Utd. og In Peak Fitness Condition, sikrede Spleen United en guldplade og blev affyringsrampen til, at bandet i de følgende år voksede sig til et af landets mest roste og populære orkestre.
Med produktion og mix af Carsten Heller var albummet samtidig med til at definere en ny klangdybde i dansk musik.