Ulrich Stærk spiller Mozart og Beethoven
Ser man et øjeblik bort fra operascenen og orkesteret var klaveret Mozarts instrument. Vidunderbarnet Wolfgang gjorde europæisk karriere med sit klaverspil. Folk og fyrster måbede over knægtens kunnen. Klaveret står i det hele taget centralt i den wienerklassiske musik, og ved aftenens koncert er der klassisk topmøde, når pianisten Ulrich Stærk spiller musik af de to mestre Wolfgang Amadeus Mozart og Ludwig van Beethoven. Hør bl.a. Mozarts A-dur sonate med dens afsluttende “Rondo alla Turca” og Beethovens ”Måneskinssonate”.
Koncerten begynder kl. 16.00, men kommer man i lidt god tid serveres der fra kl. 15.15 en kop kaffe og et stykke kage i hovedfoyeren (kaffe og kage er inkluderet i billetprisen).
Arrangementet er en del af Den Ny Operas Tryllefløjten & Festival 2024. Du kan se det fulde program og købe partoutkort til festivalen her