Kamptrøjer under hammeren: Når klubkærlighed går til højeste bud
Blod, sved og polyester. Esbjerg Energy-auktion trodser nederlag og viser kærlighed fra klubben fans.
Esbjerg Energy har netop afsluttet deres årlige trøjeauktion. En ceremoni, hvor polyester og passion skifter hænder for penge, og hvor fans kæmper om at få fingrene i det sidste stykke bevis på, at de stadig tror på deres helte.
På trods af en sæson præget af modgang, uheld og marginaler, der nægtede at tippe til Esbjergs fordel, lykkedes det alligevel klubben at samle en imponerende flok budgivere – og ikke mindst en dedikeret skare fans, der stadig holder fast.
Topscorer på trøjeautionen blev nummer Philip Larsen (#36). Den elegante back fik frit spil – uden målmand i sigte.
Læs også:
Stor hæder til Team Esbjerg-stjerne: Reistad er igen verdens bedste
Philip Larsen var tæt fulgt af kædekammeraten Juuso Walli (#7) og Phillip Schultz (#72), begge med trøjer, der gik for 4.050 kr. – en klar indikation på, at loyalitet, hidsigt spil og måske en god nævekamp i rundingen stadig tæller i fanhjerter.
I den mere ydmyge ende blev trøjerne fra Jeppe Bertram (#3) og Tobias Ebener (#24) solgt for 850 kr. hver – ikke nogen katastrofe, men heller ikke det, man skriver hjem om til mor.
Philip Larsens trøje gik for 6.350 kr.
Men alle trøjer blev solgt. Ingen tomme hylder, ingen skuffede spillere, der måtte tage deres svedige stof med hjem..