Kan du huske det?: Sådan så der ud da Royal Run kom til Ribe
Næsten et år er gået siden Ribe blev centrum for en af de største folkefester i byens nyere historie.
Den 9. juni sidste år blev Royal Run for første gang afholdt i den gamle kongeby, hvor tusindvis af mennesker fyldte de historiske gader med løbesko, dannebrogsflag og kongelig stemning.
I morgen vender Royal Run igen tilbage rundt omkring i Danmark, men denne gang uden Esbjerg Kommune blandt værtsbyerne.
Ribe summede af liv
Da Royal Run kom til Ribe sidste år, blev byen forvandlet til et kæmpe samlingspunkt for både lokale, turister og royale fans.
Fra de tidlige morgentimer strømmede mennesker til byen, hvor musik, heppekor og flag prægede stemningen omkring Domkirken og de smalle brostensgader.
Tusindvis af deltagere snørede løbeskoene, mens endnu flere stod langs ruterne for at heppe.
Særligt besøget fra Kongehuset trak stor opmærksomhed.
Både børn og voksne stod tæt pakket for at få et glimt af de kongelige, mens Ribe for en dag blev sat massivt på Danmarkskortet.

Royal Run afvikles fem nye steder
Royal Run bliver i år afholdt den 2. pinsedag den 25. maj.
Denne gang går turen til:
- Ringkøbing
- Randers
- Middelfart
- Helsingør
- København/Frederiksberg
Alligevel vil mange i Ribe formentlig sende en tanke tilbage til sidste års store løbefest, hvor byen var fyldt med mennesker, musik og sommerstemning.
























