Karen Sandrini: Sociale medier gør politik til en personlig kampplads

Sociale medier har skabt nye muligheder for politisk debat – men også et miljø, hvor tonen ofte bliver hård. Det har Karen Sandrini, medlem af Esbjerg Byråd siden 2017 og til daglig skolelærer, selv oplevet.

Hun har set, hvordan debatten kan skifte fra saglig uenighed til personlige angreb, og hvordan det ikke kun påvirker politikerne selv, men også deres familier.

“Jeg blev virkelig tilsvinet”

Selvom Karen Sandrini i dag ikke er særligt aktiv på sociale medier, står én oplevelse fra 2018 stadig klart for hende.

“Jeg skulle til Rumænien for at repræsentere Danmark ved et klimatopmøde i EU, og pludselig væltede det ind med kommentarer. Der var næsten 100 beskeder om, hvor forfærdelig jeg var, fordi jeg fløj derned,” fortæller hun.

Mange af kommentarerne gik på, at det var dobbeltmoralsk at tage flyet til en klimakonference.

“Jeg har slet ikke fløjet særlig meget i mit liv, men alligevel blev jeg hængt ud. Det værste var, at jeg vidste, at nogle af dem, der skrev de grove kommentarer, nok selv fløj på ferie flere gange om året. Det føltes bare så skævt,” siger hun.

Når hadet rammer demokratiet

For Sandrini er problemet med tonen på sociale medier ikke kun et personligt problem – det er også et demokratisk problem.

“Vi ser allerede, at færre mennesker stiller op til byrådet. Det er forståeligt, for hvem har lyst til at blive hængt ud og svinet til i kommentarsporene?” siger hun.

Hun fortæller, at nogle politikere er begyndt at tænke over, hvordan folk vil reagere på sociale medier, før de træffer en beslutning.

“Der er byrådsmedlemmer, der overvejer, om en sag vil udløse en shitstorm, før de siger ja eller nej. Det er bekymrende, for vi skal træffe beslutninger på et oplyst grundlag – ikke på baggrund af frygt for reaktioner på Facebook.”

Læs også: 13-årig iværksætter: Jonathan har fundet sin egen vej

Børn mærker det også

Som skolelærer ser Karen Sandrini en klar sammenhæng mellem tonen på nettet og hverdagen i hjemmet.

“Min personlige oplevelse er, at folk, der bøvler på nettet, bøvler også andre steder. Hvis en forælder er ekstremt grov på sociale medier, så er det værd at være nysgerrig på, hvordan tonen er i hjemmet,” siger hun.

Hun peger på, at børn af politikere også kan blive påvirket af den hårde tone.

“Mine egne børn bruger ikke Facebook så meget, men vi har haft mange samtaler om tonen på nettet. De bliver også forargede, når de ser, hvor groft folk kan skrive til hinanden.”

Politikere skal kunne tåle meget – men ikke alt

Selvom Karen Sandrini mener, at politikere skal kunne tåle kritik, mener hun også, at der er en grænse.

“Vi skal selvfølgelig kunne tåle uenighed og debat – vi træffer jo beslutninger, der påvirker folks liv. Men når det bliver til personlige angreb, øgenavne eller dødstrusler, så er vi ude på et skråplan,” siger hun.

Hun håber, at der i fremtiden kommer mere fokus på, hvordan tonen på sociale medier kan påvirke demokratiet.

“Jeg tror aldrig, vi kommer helt i mål, men måske kan der komme nogle klare regler for, hvad der er i orden at skrive. Ligesom vi har fået lovgivning om deling af billeder og privatindhold, kan der måske også komme mere regulering af sociale medier.”

Indtil da er hendes egen løsning enkel:

“Jeg blokerer folk, der går over stregen. Jeg behøver ikke at læse deres kommentarer. Men jeg ved, at ikke alle kan eller vil gøre det, og det er her, vi som samfund må tage diskussionen om, hvordan vi vil have tonen til at være.”