Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Populær festival var tæt på at dø: Nu får den nyt liv

Fuzztival
Fuzztival - græsrodsfestivalen med fokus på den tunge musik, som Thomas Bonde Sørensen (th) og Bo Sejer står bag. Pressefoto.

Planen var en stor festival i Vognsbølparken. Nu bliver det en mindre udgave på kulturscenen.

Arrangør Thomas Bonde Sørensen glæder sig over, at de trods alt kan gennemføre, men erkender, at det har været tæt på at blive aflyst.

Tæt på at droppe det hele

Det har været et turbulent år for folkene bag Vestjysk Fuzztival. Et år med flytninger, svære valg og en økonomi, der truede med at vælte hele projektet.

“Der var nogle uger, hvor vi ikke rigtig kunne se vejen frem,” siger Thomas Bonde Sørensen.

Længe så det ud til, at festivalen slet ikke kunne lade sig gøre. Især fordi billetsalget ikke fulgte med, og økonomien ikke kunne hænge sammen.

“Vi prøver at undgå at ende i en situation, hvor vi ikke kan betale vores kunstnere. Det vil vi ikke risikere. Vi vil tage ansvar og ikke bare håbe på det bedste.”

Tobakken blev for dyrt og kostede kontrollen

Egentlig var det planen at afholde festivalen på Tobakken. Men det samarbejde brød sammen.

“Vi fik tilbudt nogle rammer, vi ikke kunne stå inde for. Vi ville miste kontrollen over udtrykket og oplevelsen. Økonomien tillod det heller ikke,” fortæller Thomas Bonde Sørensen.

I stedet rykkede festivalen til Vognsbølparken. Men det viste sig hurtigt at være for stor en mundfuld. Billetsalget fulgte ikke med, og derfor måtte festivalen endnu en gang finde nye rammer.

Flytninger forvirrede gæsterne

To flytninger har skabt usikkerhed blandt gæsterne.

“Det er vi kede af. Vi har også hørt fra flere gæster, at det har været en træls proces. Nogle har booket hoteller de forkerte steder i byen. Det er vi selvfølgelig rigtig ærgerlige over,” siger Thomas Bonde Sørensen.

Derfor har festivalen allerede nu meldt ud, at næste års udgave bliver på samme scene.

“Vi vil skabe ro omkring det. Det ligger fast, og det laver vi ikke om på til næste år.”

Færre billetter – men allerede udsolgt

Løsningen blev kulturscenen, hvor festivalen nu rykker ind den 6. og 7. juni.

“Det er en løsning, der minder om det, vi havde sidste år. Vi betaler leje og står selv for det hele. Det passer os rigtig godt,” siger Thomas Bonde Sørensen.

Der er solgt færre billetter end normalt, men fordi der er plads til færre gæster, er der allerede meldt udsolgt.

“Vi plejer at sælge mellem 400 og 500 billetter. I år er vi under det. Men vi har valgt at sælge flere endagsbilletter, og det har vi haft god respons på,” fortæller han.

Kvalitet frem for alt – men ansvarligheden følger med

Selvom rejsen dertil har været ujævn, er Thomas Bonde Sørensen stolt af det program, de præsenterer.

“Det er et af de bedste programmer, vi har haft. Det vi brænder for at præsentere, skal være i orden. En festivalplads, som vi selv ville deltage i, skal være på plads.”

Men han understreger, at økonomien også skal hænge sammen.

“Overskud betyder meget lidt, og kvalitet betyder rigtig meget. Men vi kommer ikke udenom, at det skal gå i nul. Derfor trækker vi en streg i sandet.”

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.