Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Klar til første kast i Esbjerg: Ny bane åbner i populær park

HjalteGroenkjaerHassellundenKvaglund3-1024x768
Foto: PR-foto

Forårslyset rammer Kvaglundparken, og bag Kvaglundhallen er et område, der længe har stået stille, nu blevet forvandlet til et nyt sted for liv og aktivitet i bydelen.

Lørdag den 4. april åbner en ny discgolfbane, som lokale kræfter har arbejdet på at få etableret.

Bag projektet står halbestyrer Carsten Rasmussen og boligsocial medarbejder Lasse Sørensen fra Bydelsprojekt 3i1, som sammen har haft et klart mål om at skabe mere tryghed og fællesskab i området.

Nyt liv bag hallen

“Vi er enormt glade for endelig at kunne åbne banen den 4. april. Det her bliver et sted, hvor folk kan mødes, hygge sig og være aktive sammen,” siger Lasse Sørensen.

Han peger samtidig på, at området i længere tid har manglet aktivitet.

“Området bag hallen har i længere tid ligget urørt hen, og der er over tid opstået forskellige uhensigtsmæssige aktiviteter. Derfor har ønsket om at skabe et attraktivt og trygt område været et vigtigt udgangspunkt for projektet.”

Klar til første kast i Esbjerg: Ny bane åbner i populær park
Foto: PR-foto

Den nye bane er blevet til gennem et bredt samarbejde i Kvaglund.

Lokale foreninger, boligafdelinger og aktører i bydelen har bidraget, ligesom projektet har fået økonomisk støtte fra fonde.

Det har ifølge initiativtagerne været afgørende for, at idéen kunne blive til virkelighed og hurtigt få fremdrift.

Klar til første kast i Esbjerg: Ny bane åbner i populær park
Foto: PR-foto

Plads til alle i påsken

Banen består af ni huller og er åben for alle, uanset erfaring. Discgolf spilles med frisbee og kræver ikke meget udstyr, hvilket gør det let at komme i gang.

“Discgolf er let at gå til, og det passer perfekt til både familier, skoler og motionister. Vi glæder os til at byde alle velkommen i påsken,” siger Carsten Rasmussen.

Åbningen finder sted lørdag den 4. april klokken 13.00, hvor alle er inviteret til at kigge forbi og tage de første kast.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.