Nyhedsbrev

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Esbjerg.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Esbjerg.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Klar til weekend?: Juleparade, julemarkeder, lagersalg og 6 andre ting

Af Cecilie Winther Christiansen
Foto: Red Star
Foto: Red Star

It´s beginning to look a lot like weekend..

Hvad skal jeg dog finde på? Vi kunne skøjte på skøjtebanen, se Julemanden i sin kane? Eller få lidt godt til ganen?

Mulighederne er mange.

Klar til weekend?: Juleparade, julemarkeder, lagersalg og 6 andre ting
Foto: Red Star

Jul i Ribe

Kom til jul i Ribe, hvor julehytteboderne holder åbent hele weekenden, og hvor du kan nyde lidt lækkert til ganen eller maven og kigge i de skønne boder.

Derudover er der i weekenden julemarked på Det Gamle Rådhus, hvor du rigtig kan få en autentisk gammeldags juleoplevelse.

Lørdag og søndag kan du også komme på kanekørsel igennem Ribes gamle gader.

Hvad: Jul i Ribe

Hvor: I Ribe centrum

Hvornår: Fredag d. 6 december, lørdag d. 7. december og søndag d. 8. december

Klar til weekend?: Juleparade, julemarkeder, lagersalg og 6 andre ting
Børnemøbler fra Pixiform. Foto: Pixiform

Børnemøbel lagersalg

For første gang nogensinde kommer Pixiform til Esbjerg med deres lagersalg, hvor de har over 1.000 møbler og andre produkter med. Her har de halveret priserne, og mange af varerne vil blive solgt med op til 60-80 procent.

Så hvis du er på udkig efter nye opbevaringsmuligheder eller borde og stole til børn, så har du nu muligheden for at gå på opdagelse i deres sortiment i Esbjerg.

Hvad: Pixiform – Børnemøbel lagersalg i Esbjerg

Hvor: Energivej 18, 6700 Esbjerg

Hvornår: Fredag den 6. december kl. 14.00-18.00 og lørdag den 7. december kl. 09.00-13.00

Klar til weekend?: Juleparade, julemarkeder, lagersalg og 6 andre ting
Coca-Cola Julelastbilen på besøg i Esbjerg. Foto: MigogEsbjerg

Coca-cola julelastbilen kommer til midtbyen

Fredag kan du se den legendariske julelastbil og møde Julemanden, når julelastbilen triller ind på pladsen ved Vor Frelser Kirke midt i Esbjerg.

Her vil du kunne få en gratis Coca-cola Zero Sugar og støtte Røde Kors.

Hvad: Coca-Colas julelastbil

Hvor: Vor Frelser Kirke, Kirkegade 24, 6700 Esbjerg

Hvornår: Fredag den 6. december kl. 15-19

Julemarked i Ribe

Ved De Blå Spejdere i Ribe, åbner de igen i år op for julemarked. Markedet er åbent både lørdag og søndag, hvor der vil være boder med forskellige juleting, pynt, godter og andre hjemmelavede ting, som er lavet af spejderne og kreative venner.

Der vil også være en lille café, hvor det er muligt at købe æbleskiver, te, kaffe, kakao med mere.

Derudover vil der være forskellige aktiviteter, blandt andet juledekorationsværksted, vaffelbagning over bål, fiskedam, prøve at redde en julenisse og bueskydning.

Hvad: De Blå Spejders Julemarked i Ribe

Hvor: Tangevej 126, 6760 Ribe. (Spejderhytten inde i skoven)

Hvornår: Lørdag d. 7. december kl. 11-16 og søndag d. 8. december kl. 10.16

Klar til weekend?: Juleparade, julemarkeder, lagersalg og 6 andre ting
Foto: Esbjerg Citys Julemanden

Juleparade i Esbjerg City

Lørdag kan du opleve den helt store juleparade i Esbjerg City, hvor paraden går igennem Esbjerg midtby.

Paraden går rundt af to omgange første gang klokken 11.30 og så igen klokken 13.30.

Juleparaden starter ved Citycenteret, Strandbygade, Kongensgade, Englandsgade, Norgesgade, Torvegade, Torvet, og tilabge af Kongensgade, Strandbygade og så slutter de igen ved Citycenteret.

Hvad: Juleparade i Esbjerg

Hvor: Esbjerg city

Hvornår: Lørdag den 7. december kl. 11.30 og kl. 13.30

Klar til weekend?: Juleparade, julemarkeder, lagersalg og 6 andre ting
Julemanden på Broen. Foto: Broen Shopping

Jul på Broen

I weekenden er flere forskellige aktiviteter på Broen Shopping.

Lørdag er der gratis ansigtsmaling for børn og Nissejazzkapel sørger for at sætte den rigtig stemning, med en masse julehits fra klokken 11.00-14.00. Søndag kan man komme og lave sin helt egen julenisse i deres jule-kreahjørne.

Derudover er Broen også pyntet flot op til jul, så det er også bare en oplevelse i sig selv.

Julemanden er naturligvis også kommet til Broen og om fredagen kan du møde ham fra klokken 15.00-18.00 og i weekenden fra klokken 11.00-15.00.

Hvad: Ansigtsmaling med Happyfaces

Hvor: Broen Shopping på 1. sal overfor Glitter

Hvornår: Lørdag d. 7. december kl. 12.00-16.00

Hvad: Broens jule-kreahjørne

Hvor: Broen Shopping

Hvornår: Søndag den 8. december kl. 12.00-16.00

Klar til weekend?: Juleparade, julemarkeder, lagersalg og 6 andre ting
PR-Foto

Pyrus kommer til Esbjerg

Søndag kan du opleve Pyrus i Esbjerg Storcenter når alletiders nisse kommer på besøg med sit juleshow.

Så hvis du kender en der elsker Pyrus og er klar på at synge med på alle hans hits, så er det nu på søndag du kan opleve ham klokken 14.00.

Hvad: Juleshow med Pyrus

Hvor: Esbjerg Storcenter

Hvornår: Søndag den 8. december kl. 14.00

Adventsflip

På Grønnegårdsvej ligger Pinball Vestjylland, en spillehal med cirka 50 flippermaskiner og et par arcade spil, alle er freeplay.

Fra cirka klokken 15 vil der være julehygge med æbleskiver og julebag. Desuden vil de afholde en turnering, hvor der er chokoladepræmier for dem der har lyst.

Entré pris for hele dagen er på 150 kroner og for to timer er det 100 kroner.

Hvad: Adventsflip ved Pinball Vestjylland

Hvor: Grønnegårdsvej 28

Hvornår: Søndag den 8. december kl. 12.00-17.00

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien