Nyhedsbrev

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Esbjerg.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Esbjerg.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Klimaneutral varme til Esbjerg: Nu er utrolig havvandspumpe på havnen i drift

Af Niklas Grønborg
Foto: Verdens største CO2-baserede havvandsvarmepumpe blev i dag sat i drift på Fremtidens Fjernvarme
Foto: Verdens største CO2-baserede havvandsvarmepumpe blev i dag sat i drift på Fremtidens Fjernvarme

Siden Energistyrelsen i 2018 besluttede at lukke Esbjergværket, har DIN Forsyning arbejdet på det nye varmeproduktionsanlæg på havnen i Esbjerg. Et anlæg, der med tiden skal gøre varmeforsyningen i Varde og Esbjerg fossilfri.

En af de helt store enheder er havvandsvarmepumpen fra det schweiziske MAN Energy Solutions. Den er i dag sat i drift oplyser DIN Forsyning i en pressemeddelelse.

”Det er selvfølgelig en milepæl, som vi har set frem til længe. Nu får alle vores kunder i Varde og Esbjerg fjernvarme fra Vesterhavet. Det er en banebrydende begivenhed for DIN Forsyning, men også for klimaet. Og selvom vi befinder os i det vestjyske, tør jeg godt kalde det en verdenspremiere: Verdens hidtil største CO2-baserede havvandsvarmepumpe er i drift”, siger en begejstret Helle Damm-Henrichsen, som er direktør i DIN Forsyning.

Også for MAN Energy Solutions vækker dagens nyhed jubel.

”Jeg er meget stolt over, at vores store havvandsvarmepumpe nu leverer klimaneutral varme til indbyggerne i Esbjerg og Varde. Som pioner-by demonstrerer Esbjerg, hvordan byernes varmesystemer kan omformes ved at udnytte vedvarende energikilder. Anvendelsen af innovative varmepumper i industriel skala til at levere bæredygtig opvarmning er ikke kun en teknologisk bedrift, men også en model for andre byer verden over, der er i gang med at omstille sig til grønnere energisystemer. Hos MAN Energy Solutions er vi dybt engagerede i at omdanne energi til håndgribelige fordele for samfund og virksomheder, samtidig med at vi reducerer udledningen af CO2”, siger Patrik Meli, som er direktør for MAN Energy Solutions Switzerland.

En times drift giver varme til fire husstandes årsforbrug

Den netop idriftsatte havvandsvarme er den første af to havvandsvarmepumper i Fremtidens Fjernvarme.

Når den anden havvandsvarmepumpe er i drift, vil de to alene give 70 MW varme. Omregnet betyder det, at én times fuld drift giver et helt årsforbrug til fire standardhuse.

De to havvandsvarmepumper er en del af det samlede Fremtidens Fjernvarme, som udover overskudsvarme fra affaldsforbrændingen, Energnist består af en elkedel, en akkumulatortank, en flis-kedel og et topmoderne distributionscenter.

Herudover fungerer mindre varmeværker rundt omkring som spids- og reservelast. Med tiden vil overskudsvarme fra industrivirksomheder fortrænge store dele af de enheder, der ikke er baseret på el.

Klimaneutral varme til Esbjerg: Nu er utrolig havvandspumpe på havnen i drift
Bestyrelsesformand Kurt Bjerrum og direktør Helle Damm-Henrichsen fra DIN Forsyning

Esbjerg er et oplagt valg

Fordi Esbjerg ligger geografisk ud til havet, er det oplagt at bruge havets energi med en havvandsvarmepumpe. Teknologien er ikke ulig en jordvarmepumpe, der også trækker varmen ud, forstærker den og giver varme til en enkelt husstand. Her trækker systemet varmen ud af vandet og varmer fjernvarmevandet op til den temperatur, der er nødvendig for kunderne.

En havvandsvarmepumpe er et lukket system, der består af to kamre. I det ene dannes væske, i dette tilfælde CO2, til damp, som føres over i det andet kammer. Her er trykket øget, hvorefter der opstår varme.

Den varme bruges til at varme fjernvarme-returvandet op. Den nedkølede damp bliver atter til væske, som sendes over i den første tank igen til fordampning.

Det er altså ikke havvand, der ender i radiatoren, og det er ikke radiatorvand, der kommer retur i havet. Det er to særskilte kredsløb, der krydser hinanden.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien