Kørte galt i nat: Stjålet bil efterladt i Esbjerg
I løbet af natten til torsdag er en bil kørt galt i Esbjerg.
Jesper Lynge, der er politikommissær ved Syd- og Sønderjyllands Politi, fortæller, at politiet klokken 04.32 fik en anmeldelse om, at der var sket et færdselsuheld i Esbjerg.
I rundkørslen ved Hjertingvej og H E Bluhmes Vej holdt en havareret bil.
Ifølge Jesper Lynge var der ikke nogen personer ved bilen, og der var ikke andre involveret i uheldet.
Samtidig fortæller han, at bilen var meldt stjålet i Nordjylland, og at føreren af bilen havde forladt stedet.
Bilen var totalskadet.
Politiet ved ikke, hvordan bilen kørte galt, men det kan skyldes for høj fart.
Læs også: Fartkontrol ved skole: Så mange kørte for stærkt