Nyhedsbrev

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Esbjerg.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Esbjerg.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Kom du ikke ind på drømmeuddannelsen: Her er der stadig ledige pladser i Esbjerg

Af Niklas Grønborg
Foto: Erhvervsakademi Sydvest
Foto: Erhvervsakademi Sydvest

Natten til fredag sad kommende studerende landet over i spænding og var klar til at få svar på, om de var kommet ind på deres drømmeuddannelse.

Desværre er det langt fra alle, som fik det svar, de havde håbet på, og de skal nu finde ud af, hvad der så skal ske.

Heldigvis er uddannelses-hylderne langt fra tømte, og der er stadig masser af ledige pladser på landets uddannelsesinstitutioner. Det gælder i særdeleshed også i Esbjerg, hvor der stadig er rig mulighed for at læse en spændende uddannelse.

På UC Syd er det især velfærdsuddannelserne som folkeskolelærer, sygeplejerske og pædagog, hvor der stadig er ledige pladser. Desuden er der flere ledige pladser på blandt andet uddannelsen til socialrådgiver.

UC Syd har generelt oplevet et fald i år på antallet af ansøgere til deres uddannelser.

“Det er meget svært præcist at sige, hvorfor vi oplever faldene på de enkelte uddannelser, men det er en national tendens i disse år, og vores demografiske udvikling i Syd- og Sønderjylland gør det ikke bedre. Vi har en øget fraflytning fra landsdelen, og vores uddannelser har det, vi kaldet et fald i attraktivitet”, udtaler rektor Alexander von Oettingen i en pressemeddelelse.

Hos UC Syd er der også ledige standby-pladser til uddannelsen som bioanalytiker.

Uddannelser med ledige pladser hos UC Syd

Folkeskolelærer

Fysioterapeut

Offentlig Administration

Pædagog

Socialrådgiver

Socialrådgiver (e-læring)

Sygeplejerske

Laborant

Sundhedsadministrativ Koordinator

Pladser både fysisk og online

Der er også stadig ledige pladser på en række af Erhvervsakademi Sydvests uddannelser. Hvis du ikke er kommet ind på en uddannelse endnu, kan du blandt andet overveje om finans, markedsføringsøkonom eller bygningskonstruktør er noget for dig.

Sidste år havde Erhvervsakademi Sydvest en markant stigning i optagelsestallene, hvor de i år er mere stabile.

”Den stabile udvikling er meget positiv set i lyset af den demografiske udvikling i vores område. Sidste år havde vi desuden en markant fremgang på 22 procent, så generelt er vi meget tilfredse”, siger rektor Henrik Larsen i en pressemeddelelse.

Samtidig er der stadig flere pladser ledige på uddannelser, der kan tages online. Det gælder blandt andet driftteknologi, finans og markedsføringsøkonom.

”Mere end 35 % af vores studerende har søgt ind på vores syv onlineuddannelser, hvilket understreger vigtigheden af fleksible digitale undervisningsmuligheder i dagens uddannelseslandskab”, siger Henrik Larsen.

Dog har Erhvervsakademi Sydvest måtte aflyse fem udbud af uddannelser på grund af manglende ansøgere. I Esbjerg er det gået udover de to uddannelser til el-installatør og energiteknolog.

Uddannelser med ledige pladser hos Erhvervsakademi Sydvests

Bygningskonstruktør

Finans

Finans e-læring

Datamatiker

Driftsteknolog – Offshore

Driftsteknolog – Offshore e-læring

Finansøkonom

Markedsføringsøkonom

Markedsføringsøkonom e-læring

Multimediedesigner

Produktionsteknolog

Service- og oplevelsesøkonom

Også plads på universiteterne

På de to universiteter i Esbjerg er der også ledige pladser. Hos Aalborg Universitets afdeling i Esbjerg at der blandt andet forskellige diplomingeniøruddannelser, som kan læses i byen.

Til gengæld er der kun en ledig uddannelse hos SDU. Det er uddannelsen som erhvervsøkonom, som stadig har ledige pladser i Esbjerg.

Uddannelser med ledige pladser hos Aalborg Universitet i Esbjerg

Teknisk videnskab (civilingeniør) Energi

Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Applied Industrial Electronics)

Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Chemical Engineering and Biotechnology)

Diplomingeniør, kemi- og bioteknologi

Diplomingeniør, byggeri og anlæg

Diplomingeniør, bæredygtig energiteknik

Diplomingeniør, maskinteknik

Hvis du ikke er blevet optaget på den uddannelse, du ønskede, og er blevet fristet af en anden uddannelse med ledige pladser, kan du ansøge direkte hos uddannelsesstederne. For at få en plads på en ledig uddannelse skal man opfylde optagelseskravene på den enkelte uddannelse.

Du kan læse mere om mulighederne og se, hvor der ellers er ledige pladser i resten af landet her.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien