Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kom til Danmark som 15-årig: Nu har Henry været i samme firma i 30 år

Henry-Jysk-2-1024x768

Selvom Henry Richmond kun er 45 år, har han for nylig rundet et skarpt hjørne.

Han kunne nemlig fejre 30-års jubilæum i samme firma.

I 1995 flyttede han som 15-årig med sin familie fra Færøerne til Danmark.

Kort tid efter trådte han ind ad dørene til Jysk i Tønder til sit første fritidsjob.

Her, 30 år senere, er han stadig at finde i Jysk. I dag arbejder han i butikken i Esbjerg, og han nyder stadig at gå på arbejde hver dag og hjælpe kunderne med at vælge den rigtige dyne og pude.

“Da jeg startede i 9. klasse, skulle jeg have et fritidsjob ligesom alle andre. Jeg gad ikke gå med aviser, så jeg gik rundt til forskellige steder i Tønder og søgte job. Da jeg kom til Jysk Sengetøjslager, som det hed dengang, spurgte jeg, om de kunne bruge mig, og det kunne de heldigvis.”

Hele vejen rundt

Henry har prøvet det meste i Jysk.

Han startede som fejedreng eller teamhjælper, som det kaldes i dag.

Undervejs steg han i graderne og arbejdede som salgsassistent, mens han gik på gymnasiet i Tønder.

“Efter gymnasiet skulle der ske noget nyt, så jeg flyttede til Sjælland, men jeg fortsatte i Jysk og fik arbejde i butikken i Slagelse,” fortæller Henry Richmond.

I den periode tog han også en lederuddannelse og var butikschef i Jysk i Korsør.

Men i 2005 vendte han hjem til Tønder igen, hvor han blev butikschef i Jysk.

“I den periode fandt jeg også min kone, Louise. Hun arbejder i butikken i Ribe, så det er faktisk gennem Jysk, at vi lærte hinanden at kende,” siger Henry Richmond.

Familien bor i dag i Skærbæk.

Familien kom først

I 14 år var han ansvarlig for butikken i Tønder.
Et job han nød, og hvor han satte en ære i, at butikken var indbydende, og at kunderne fik god vejledning, når de handlede i Jysk.

Samtidig blev han far til to børn, og i 2018 fik parret også tvillinger.

Kom til Danmark som 15-årig: Nu har Henry været i samme firma i 30 år

“Når man er butikschef, bliver der lagt mange timer i arbejdet. I den periode oplevede jeg, at mine børn sov, når jeg tog på arbejde, og tit sov de også, når jeg kom hjem,” siger Henry Richmond.

Derfor tog han i 2019 en stor beslutning, som han ikke har fortrudt.

“Jeg skiftede til butikken i Esbjerg, hvor jeg stadig er og arbejder som sælger. Det har givet mig mere tid til min familie, og det har jeg været rigtig glad for,” fortæller Henry Richmond og fortsætter:

“I starten skulle jeg lige vænne mig til ikke at have det overordnede ansvar mere. Vi har hver især områder af butikken, som vi har ansvaret for, og jeg har dyner og puder. Samtidig vil jeg også gerne bruge min erfaring, for eksempel ved at hjælpe de unge medarbejdere.”

En spændende hverdag

Med 30 år i Jysk har Henry Richmond oplevet på nært hold, hvordan virksomheden er vokset til et globalt brand, samtidig med at han og kollegaerne har ydet service til kunderne helt lokalt.

“Det er en virksomhed, som konstant er i udvikling. Der er også sket meget teknologisk, og meget kører automatisk. Før i tiden skulle vi ringe til lageret og høre, om vi kunne få en vare hjem. I dag trykker vi på en knap, og så kommer varen,” siger Henry Richmond.

Selvom han har været i samme firma i 30 år, har han ikke haft lyst til at prøve noget andet.

“Jeg havde faktisk ikke troet, at jeg skulle være her så længe, da jeg startede. Men jeg ved, hvad jeg har, og jeg føler mig hjemme. Derudover er der aldrig to dage, som er ens, og der er forskellige kunder hele tiden, som skal hjælpes godt på vej,” siger han.

I dag er hans tvillinger syv år gamle og bliver mere og mere selvstændige.

Derfor er han ikke afvisende over for, at han igen skal være leder på et tidspunkt, men det er ikke noget, der er planer om lige nu.

“Om jeg en dag skal være butikschef igen, ved jeg ikke, men på sigt kan jeg forestille mig, at jeg gerne vil have en ledende rolle igen. Jeg tager stadig gerne på kurser, hvor der er mulighed for at møde folk fra andre Jysk-butikker og blive klogere og dygtiggøre sig,” siger han.

Det var den 23. oktober, at Henry Richmond kunne fejre 30-års jubilæum, som blev markeret med kollegaer, familie og venner.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.