Konkurrenter, klager og kæmpe bøffer: KødRiget vokser trods modstand
I et industrikvarter i Esbjerg ligger en slagterforretning, der ikke minder om en traditionel slagterforretning.
Her står Jonas Muff i spidsen for KødRiget, en butik og onlineplatform, der på få år er vokset eksplosivt, fordi den gør alting lidt anderledes.
“Vi outsourcer alt. Vi producerer ikke selv vores pølser, vores spareribs eller vores saucer. I stedet har jeg fundet de bedste i landet til det og får dem til at lave det på vores opskrifter,” forklarer Jonas Muff, der har været i slagterbranchen i over 15 år.
Han startede KødRiget i 2021 med drømmen om at bevise, at en slagterbutik godt kan være rentabel – også uden et supermarked i ryggen. Med sig havde han erfaring fra både supermarkeder og konsulentarbejde for Dagrofa. Og han havde et klart mål.
“Slagterbutikker lukker på stribe, og det er ikke uden grund. Det er sindssygt dyrt at have produktion, og hvis man står og laver små mængder, så drukner det hele i lønomkostninger. Vi ville gøre det anderledes,” siger han.
Fødevarekontrol og dødstrusler
Men succesen har ikke været uden omkostninger. Jonas Muff og KødRiget har også været genstand for målrettet chikane fra, hvad han betegner som konkurrenter i branchen.
“Vi har oplevet at få Fødevarestyrelsen på besøg to gange på én dag – først klokken ni, og så kom rejseholdet klokken 13. Det var på baggrund af anonyme anmeldelser. Vi har søgt aktindsigt i alle sager, og det er den samme person, der går igen,” siger han.
Det er ikke kun anmeldelser, der er tikket ind. Jonas Muff har også modtaget deciderede dødstrusler og hadebeskeder.
“Det er alt fra trusler til beskeder om, hvad de synes om mig. Det er voldsomt. Men vi nægter at hoppe med ned i den sandkasse. Vi kører vores forretning, som vi mener, man bør gøre.”
”Vi har fået 52 anmeldelser og haft Fødevarestyrelsen på besøg 32 gange på et år. Der er konkurrenter, der følger alt, vi laver, og anmelder selv de mindste fejl,” fortæller Jonas Muff.
En sur smiley for at kalde wagyu-kød for ”luksus” endte med at få lovgivningen ændret.
”De måtte til sidst indrømme, at hvis noget skal kaldes luksus, så er det wagyu,” siger han med et smil.

Facebook slog markedet
Opskriften har virket – men det har også været benhårdt. Det første år solgte de for 12 millioner, men tabte stadig penge. Jonas Muff beskriver de første tre år som en kamp mod overlevelse.
“Vi kunne ikke vise et flot regnskab, fordi vi hele tiden investerede i noget nyt. Nye lokaler, renoveringer, et fejlslået vinsats… Vi troede, det var en god idé at åbne en vinforretning. Det var det ikke,” siger han ærligt.
Til gengæld har KødRiget haft én kanal, der har båret det hele: sociale medier.
“Vi lagde os i slipstrømmen efter corona, hvor folk havde lært, at de godt kunne bestille fødevarer online. Facebook har været helt afgørende. På to år brugte vi under én procent af omsætningen på markedsføring, fordi vi fik så meget organisk trafik. Hvis Facebook var lukket dengang, var vi gået konkurs,” siger han.
Millionomsætning og underskud
Første år lød omsætningen på 12 millioner kroner. Men resultatet blev alligevel et underskud på 800.000 kroner.
”Vores omkostninger steg i samme tempo som omsætningen. Det var tre hårde år, før vi begyndte at tjene penge,” fortæller Jonas Muff.
Senere kom et mislykket forsøg med en vinforretning, og KødRiget måtte lukke et CVR-nummer ned igen. Det kostede penge – og tålmodighed.

Det dyreste kød – og den største kærlighed
I dag sender KødRiget kød ud til hele landet. Sortimentet spænder fra kyllingenuggets til japansk wagyu-kød til 2500 kroner kiloet. Og det er ikke kun luksus for luksussens skyld.
“Vi har solgt wagyu som dessert til smagninger. Det er så fedtrigt, at det kun giver mening i små mængder. Men folk vil prøve det – og vi guider dem hele vejen,” fortæller han.
KødRiget er i dag vokset til 14 ansatte. Jonas Muff står stadig selv bag disken, hvis der er sygdom, men hans fokus er primært på indkøb og salg. Og selvom det har kostet både søvnløse nætter og golfkøllen, han lagde på hylden for fire år siden, fortryder han intet.
“Det her er min passion. Og det vigtigste for mig er, at jeg kan se mig selv i spejlet og sig,” siger han.