Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kort tid til at reagere: Førstepladsen skal forsvares

Judith-van-der-Helm.jpg
Foto: Niels Husted

Et nederlag på 14 mål i Frankrig sidder stadig i kroppen hos Team Esbjerg.

Men tiden til at dvæle ved det er minimal. Allerede onsdag venter København Håndbold i Bambuni Kvindeligaen i Blue Water Dokken.

Holdet landede først sent mandag aften efter Champions League-opgøret mod Metz.

Tirsdag er gået med forberedelser, analyse og fokus på næste opgave.

Kort tid til at ryste nederlaget af sig

Nederlaget i Frankrig var markant og ligger ikke i tråd med det niveau, man ønsker at repræsentere.

Alligevel skal det bearbejdes hurtigt, for kalenderen levner ikke meget luft.

Cheftræner Tomas Axnér peger på, at truppen nu skal finde balancen mellem at lære af kampen og samtidig rette blikket fremad.

“Vi rejste hjem mandag, og så venter en ny uge, hvor vi skal forberede os på København, så der er nok at tale om, da vi skal finde ud af, hvordan vi håndterer dette.”

Med gruppespillet i Champions League overstået skifter fokus nu fuldt ud til den hjemlige liga.

Kampen om førstepladsen

Team Esbjerg topper grundspillet og har kun afgivet et enkelt point.

Netop førstepladsen er afgørende, da den potentielt kan udløse en direkte billet til næste sæsons Champions League.

Ifølge Tomas Axnér handler onsdagens opgør først og fremmest om to point.

“Det er en kamp om to point, hvor vi vil forsvare førstepladsen i ligaen. Vi håber at se en reaktion på den indsats, som vi leverede i Frankrig, men det er også værd at huske på, at dette er det 17. opgør på to måneder, så spillerne er også slidte samtidig med, at vi har skader. Så vi har også andre ting, som vi skal forholde os til.”

Belastningen er tydelig. Kampprogrammet har været tæt, og truppen er ramt af både skader og træthed.

En modstander der kan bide fra sig

Seneste møde med København Håndbold endte med en snæver sejr på 25-28 i hovedstaden.

Det var en af de få gange i sæsonen, hvor Team Esbjerg blev holdt under 30 scoringer.

Axnér forventer derfor en opgave, der kræver koncentration og disciplin.

“De spiller en god omgang håndbold, og de kan være med mod de bedste. De har haft nogle lidt underlige resultater, så vi skal se, hvad de kommer med. Men vi forbereder os mod et godt mandskab, der ved, hvordan de vil spille, og vi skal være klar på det og have en god plan klar.”

Som i de tidligere ligakampe er der udtaget ekstra gardering på bagspilspositionerne, og også ungdomsspillere er med i truppen til onsdagens kamp.

Nu handler det om at vise en reaktion på banen og fastholde grebet om ligaens førsteplads.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.