Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kunst og kærlighed i Kirkegade: To veninder åbner dørene til drømmen sammen

Galleri-Gemmer-og-Grundahl-001-1024x585
Susanne Gemmer (tv.) og Susy Grundahl slog dørene op til deres galleri i Kirkegade. FOTO: MigogEsbjerg

Hvide gulve, hvide vægge og duften af maling blander sig med samtale, hvidvin og friske blomster. Det må være opskriften på åbningen af et nyt galleri.

Torsdag den 3. april blev Esbjerg beriget med et nyt kunstnerisk samlingspunkt, da Galleri Gemmer & Grundahl slog dørene op for første gang i lokalerne på Kirkegade 10.

”Det lokale her i Kirkegade kunne vi bare ikke lade stå tomt, så vi har knoklet – eller, Susy synes faktisk ikke, at vi har knoklet – men nu er vi her, og hvor er vi glade for, at der er kommet så mange,” sagde Susanne Gemmer med et smil.

Denne solrige, næsten sommeragtige april-eftermiddag flød Esbjergs nyeste galleri i lys, god stemning og lettelse.

Bag galleriet står kunstnerne Susy Grundahl og Susanne Gemmer – veninder, kollegaer og nu også gallerister – som med stor varme bød gæsterne velkommen til ferniseringen.

Kunst og kærlighed i Kirkegade: To veninder åbner dørene til drømmen sammen

Galleriet er en forlængelse af deres fælles drøm om at bringe kunsten tættere på bylivet. Hidtil har de arbejdet hver for sig på deres gårde i landlige omgivelser, men nu er det byen, der kalder – og det kunne mærkes. Åbningen summede af liv, samtaler og gensynsglæde.

Farver, former og historier

Gæsterne blev budt indenfor til et hav af blomstergaver, vin i glassene og masser af nysgerrige blikke på udstillede værker.

Rundt omkring opstod små samtaler om farver, former og historier – nogle blev hængende længe ved ét værk, andre bevægede sig stille rundt og tog det hele ind. Der blev både smilet, tænkt dybt og hældt op i glassene igen.

Midt i summen af samtaler og vinglas blev rummet pludselig stille, da Kirstine Bonde trådte frem og sang. Hun gav blandt andet en rørende fortolkning af en italiensk arie, der fik skuldre til at sænke sig og blikke til at løfte sig fra væggene.

Et kort, men intenst øjeblik hvor tid og sted næsten forsvandt og forvandlede Kirkegade til stedet at være denne eftermiddag.

Åbningen af Galleri Gemmer & Grundahl føltes som et kærligt ryk mod byen – med nærvær, nysgerrighed og kunst, der taler til både øjne og hjerte. Esbjerg har fået et nyt sted at gå hen, når man trænger til at mærke noget ægte.

Kunst og kærlighed i Kirkegade: To veninder åbner dørene til drømmen sammen

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.